Hvordan kan det være, at mennesker og dyr tilsyneladende kan mærke, når nogen stirrer på dem? Er det mon en slags sjette sans?
Du har utvivlsomt haft den – fornemmelsen af, at nogen kigger på dig eller læser med over skulderen, når du sidder med en bog. Og du har næsten med garanti også oplevet, at din fornemmelse rent faktisk holdt stik.
Hvis du har dyr derhjemme, har du måske også opdaget, at de tilsyneladende har samme evne. Mange vil nok have prøvet at sidde og kigge på sin hund eller kat, der så vender sig om, som om den spørger, hvad du vil. Se en video med en hund, der uden tvivl føler, den bliver betragtet i den oprindelige artikel hos Videnskab.dk
Mennesket først: Hvordan i alverden kan det være, at vi kan fornemme den slags? Er vi alle en smule telepatiske? Har vi virkelig en sjette sans? Svaret fra forskere lyder – desværre – ”Næppe”.
Tia Hansen er medlem af gruppen Cognitive Psychology Unit ved Aalborg Universitet og har forsket i blandt andet selvbiografisk hukommelse. Hun kender ikke til nogen videnskabelige undersøgelser af lige præcis dette fænomen, men vurderer ud fra sin viden om mekanismer i tænkning og hukommelse, at der kan være to andre elementer i spil.
Vi mennesker ser meget mere, end vi tror eller opfatter bevidst. Vi har et perifert syn, som fanger indtryk fra 180 grader foran os, og hjernen kan sagtens bearbejde indtryk fra vores perifere syn, uden at de når op over vores bevidsthedstærskel. Tia Hansen mener, at vi måske aflæser små signaler omkring os, som vi til sidst fortolker og reagerer på.
2
En anden forklaring er måske endnu mere sandsynlig. Den går på, at vi mennesker hele tiden leder efter mening, så vi kan danne os erfaringer, som vi kan bruge senere i livet. Men den vigtige evne til at finde mening og sammenhænge kan også spille os et puds, for vi har det med især at huske det, der giver mening. Det andet glemmer vi igen. Vi husker altså bedre de gange, hvor det virkede, som vi virkelig kunne mærke noget og glemmer alle de gange, hvor fornemmelsen ikke holdt stik.
Tia Hansen giver et eksempel:
- Hvis du tænker flygtigt på din mor, uden at hun ringer, så husker du ikke bagefter, at du har tænkt på hende. Men hvis hun ringer et minut efter, husker du det og tænker, ’wauv, jeg fornemmede det jo på forhånd!’ Da du har glemt de tusindvis af gange gennem livet, hvor du har tænkt på hende, uden hun ringede, så justerer de ikke dit indtryk af, at du lige har oplevet forudseenhed.
- Tilsvarende må gælde for folk, der har en fornemmelse af at blive kigget på og så ser sig omkring for at tjekke. 117 gange er der ikke nogen, men den ene gang, hvor der rent faktisk er nogen, der kigger, er den, man lægger mærke til, og den eneste, man bagefter kan huske, siger Tia Hansen, ph.d., lektor i psykologi på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.
Spørgsmålet er så, om dyr er et stadie foran os mennesker. Kan eksempelvis hunde mærke, når vi kigger på dem?
Nej, mener professor Jan Ladewig fra Københavns Universitet. Han er helt enig med Tia Hansen i, at det handler om, at mennesket efterrationaliserer og lægger sine egne fortolkninger ind, også når det kommer til dyrenes adfærd.
- Hvis du gik en tur på Hovedbanegården og kiggede folk i nakken, hvor mange ville så vende sig om og kigge på dig? Nogle ville nok, men flertallet ville jo ikke. Jeg kan ikke se, at det skulle være forskelligt fra dyr.
- Jeg tror heller ikke på, at forklaringen er noget telepatisk eller elektromagnetisk eller sådan noget. Det er i hvert fald aldrig bevist hos dyr, og jeg tror heller ikke hos mennesker, siger Jan Ladewig, professor emeritus ved KU’s Institut for Produktionsdyr og Heste.
Læs også hos Videnskab.dk: Tankeoverførsel mellem mennesker er en realitet
Tia Hansen giver et eksempel:
»Hvis du tænker flygtigt på din mor, uden at hun ringer, så husker du ikke bagefter, at du har tænkt på hende. Men hvis hun ringer et minut efter, husker du det og tænker, ’wauv, jeg fornemmede det jo på forhånd!’ Da du har glemt de tusindvis af gange gennem livet, hvor du har tænkt på hende, uden hun ringede, så justerer de ikke dit indtryk af, at du lige har oplevet forudseenhed.«
»Tilsvarende må gælde for folk, der har en fornemmelse af at blive kigget på og så ser sig omkring for at tjekke. 117 gange er der ikke nogen, men den ene gang, hvor der rent faktisk er nogen, der kigger, er den, man lægger mærke til, og den eneste, man bagefter kan huske,« siger Tia Hansen, ph.d., lektor i psykologi på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.
Læs også hos Videnskab.dk: Er smerte vores 6. sans? http://videnskab.dk/krop-sundhed/er-smerte-vores-6-sans
Spørgsmålet er så, om dyr er et stadie foran os mennesker. Kan eksempelvis hunde mærke, når vi kigger på dem?
Nej, mener professor Jan Ladewig fra Københavns Universitet. Han er helt enig med Tia Hansen i, at det handler om, at mennesket efterrationaliserer og lægger sine egne fortolkninger ind, også når det kommer til dyrenes adfærd.
»Hvis du gik en tur på Hovedbanegården og kiggede folk i nakken, hvor mange ville så vende sig om og kigge på dig? Nogle ville nok, men flertallet ville jo ikke. Jeg kan ikke se, at det skulle være forskelligt fra dyr.«
»Jeg tror heller ikke på, at forklaringen er noget telepatisk eller elektromagnetisk eller sådan noget. Det er i hvert fald aldrig bevist hos dyr, og jeg tror heller ikke hos mennesker,« siger Jan Ladewig, professor emeritus ved KU’s Institut for Produktionsdyr og Heste.
Læs også hos Videnskab.dk: Tankeoverførsel mellem mennesker er en realitet