Forskerne kender endnu ikke alle mekanismerne bag kløe. De seneste forskningsresultater viser, at når det klør, kradser vi igen for at beskytte vores hud mod insekter og kryb.

Kløe er ufatteligt irriterende, men tjener faktisk en vigtig funktion ved at forhindre, at vores hud beskadiges.

Forskerne har længe kæmpet med at forklare, hvad der egentlig forårsager, at vi oplever kløe - og særligt, hvorfor visse typer berøring betyder, at vi føler kløe, mens andre ikke gør.

Nu har et nyt studie med mus kastet lys over, hvad der rent faktisk sker i kroppen, når vi får trang til at kradse og klø os, skriver Videnskab.dk:

Kløe er en fornemmelse, der normalt følger en let berøring af den behårede hud på vores krop. Berøringen får os til at forsøge at kradse ubehaget væk.

Selvom vi udfører handlingen uden at tænke videre over den, er den kroppens enkle og effektive måde at beskytte os fra, at genstande, parasitter og insekter beskadiger vores hud.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor klør myggestik?

Vi beskytter os selv ved at klø, fordi vi forstyrrer dét, der forårsager den kløende fornemmelse - for eksempel når en myg lander på armen, og den kildende fornemmelse får os til at klø igen og løsne og fjerne den blodsugende synder.

Men ikke alt, der berører vores hud, får os til at kradse og klø med det samme.

For eksempel strejfer vores tøj jo hele tiden vores hud. Hvis hver eneste berøring forårsagede kløe, ville vi kradse os fra sans og samling.

Så hvordan ved kroppen, at fornemmelser, der kræver, at vi skrider til handling, skal opfattes som kløe - men at en lang række uvæsentlige fornemmelser ikke skal?

Læs mere på Videnskab.dk: Musik kan klø i ørene: Om en øreorm

Den nye undersøgelse har afsløret en helt særlig cellegruppe, som findes i rygmarven og er en kanal, der transmitterer kommunikation mellem huden og hjernen.

De inhibitoriske (eller hæmmende) celler kan tillade, at en besked om en kløende fornemmelse når hjernen, eller de kan stoppe den ved at undertrykke beskeden.

Forskerne fandt, at mus fremavlet med en selektiv defekt i disse særlige celler udviste en alarmerende kløe-adfærd - de små stakler rev endda hele hårtotter ud af pelsen i forsøget på at kradse sig. Det er den samme adfærd, man ser i patienter, der lider af kronisk kløe.

Forskningsresultaterne - der indtil videre kun er foretaget på mus - tyder på, at kronisk kløe er forårsaget af en særlig defekt i rygmarvsnervecellerne. Forskerne mener, at de samme celler højst sandsynligt også vil kunne findes i mennesker.

Det kan måske føre til udviklingen af en målrettet behandling, der kan hjælpe mennesker med lidelsen.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Din øl indeholder hundredevis af (sunde) insekter

Lorterullende insekt og gasmaske-BH: Oplev verdens mest fjollede forskning live

For flere spændende artikler tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev her: