Helle Thorning-Schmidt skal i dag komme op med en god forklaring, hvis hun skal undgå at sagen om den lemfældige beskyttelse af de danske jøder skal eksplodere mellem hænderne på hende.
Indtil nu har hendes fortælling til offentligheden været, at regeringen efter terrorangrebet i januar i Paris udviste rettidig omhu og øgede sikkerheden omkring det jødiske samfund. Da København i februar selv bliver ramt af terror, var hun hurtigt ude og berolige befolkningen med, at man straks styrkede sikkerheden ved en række jødiske institutioner, herunder den jødiske synagoge i Krystalgade.
I dag ved, vi at det ikke passer.
LÆS OGSÅ:
Thorning tog munden for fuld, da hun på et pressemøde for den udenlandske presse dagen efter terrorangrebet sagde, at »sikkerheden var blevet styrket efter Paris. Og som en del af standardproceduren øgede man sikkerheden ved synagogen i Krystalgade, så snart angrebet skete lørdag.«
Politiets evaluering af forløbet har vist, at der gik fire timer mellem det første angreb på Krudttønden og indtil bevogtningen af synagogen var på plads.
Den viden holder man imidlertid for sig selv i ganske mange uger. Hvis PET har vidst, at man reagerede langsomt den pågældende lørdag 14. februar og var næsten fire timer om at sende en patruljevogn af sted, kan det undre, at man først orienterede regeringens ledende ministre om dette svigt, da den samlede evaluering på 143 sider blev afleveret 4. maj. I flere måneder gik ledende medarbejdere i PET altså rundt og vidste, at statsministerens talte usandt, uden at reagere på det. Hvem tror på det? Og hvem bibragte statsministeren det forkerte billede af situationen?
LÆS OGSÅ:
Justitsminister Mette Frederiksen skriver i sin redegørelse til Folketingets retsudvalg i dag, at de advarende ord fra PET-medarbejdere om, at Thornings udtalelse ikke var »retvisende«, og at man nok ikke skal melde alt for »bombastisk« ud, ikke blev underkastet nogen yderligere sagsbehandling i nogle af de to ministerier.
Set udefra virker det ellers som en rød lampe, der blinker.