Maya-indianerne var et stort og udviklet folkefærd, der pludselig næsten forsvandt. Nu ved forskerne hvorfor.

Maya-civilisationen levede i flotte byer på Yucatan-halvøen - i det  nuværende Mexico - med op til 100.000 indbyggere. De var dygtige indenfor både matematik og byggekunst, og deres store pyramideagtige templer er kæmpe turistattraktioner den dag i dag.

Men så pludselig i tiden op til cirka år 1000 forsvandt mayaerne og efterlod deres byer til at blive 'spist' af junglen.

Spørgsmålet om, hvorfor et succesfuldt folkefærd forlod deres hjemsted, har siden undret forskerne. Men ikke mere. For nu mener amerikanske forskere ifølge Live Science, at de har fundet svar.

Og hvor af alle steder? I en af regionens andre store turistattraktioner, det underjordiske jordfaldshul, 'Det blå hul'. Det mere end 120 meter dybe hul har længe været en ønskedestination for dykkere, efter den legendariske dykker og filmmand Jacques Costeau i 1971 besøgte stedet.

Læs også:

Men hullet har altså vist sig at indeholde andet end fisk og underjordiske huler. Forskerholdet har nemlig undersøgt niveauet af titanium og aluminium i de jordlag, der blev dannet i år 800-900.

Forskerne fandt relativt lave niveauer af begge metaller, hvilket ifølge forskerne tyder på, at der ikke er faldet lige så meget nedbør i perioden. Regn vil skylle titanium og aluminium ud af de vulkanske stenarter, der er findes i den del af verden.

Fundene bekræfter tidligere teorier, der også har peget på, at klimaforandringer har tvunget mayaerne væk. De var dygtige bønder og formåede at brødføde sig blandt andet ved opdyrkning af marker, som tilsyneladende ikke kunne overleve i tørkeperioder.

»Når man får store tørker, begynder man at få hungersnød og uroligheder,« siger André Droxler fra Rice University.

Maya-indianerne menes at have spredt sig ud ov et større område, hvorfor man stadig finder maya-bygninger i landene omkring Yucatan-halvøen.