Dommeren har besluttet, at tv ikke får lov til at filme Breiviks reaktioner, mens vidnerne afgiver forklaring

Mens offentligheden i dag har haft mulighed for at følge to af vidneforklaringerne i retssagen mod Breivik på tv, så er der grænser for, hvad tv-stationerne får lov til. 

DU KAN SE ELLER GENSE TV-TRANSMISSIONEN HOS NRK

Flere tv-stationerne har forespurgt om lov til at filme Breivik, mens de vidnerne fra Utøya samt regeringskvarteret afgiver deres forklaring, så seerne kan se massemorderens reaktioner på forklaringerne. Men det er dommeren ikke gået med til. 

Efter at have voteret besluttede retten, at der var en vis risiko for, at Breivik ville opføre sig anderledes, hvis han vidste, at han blev filmet. Og det kunne gøre det sværere for retspsykiaterne at tilregnelighedsvurdere ham, skriver Dagbladet.no.

LÆS ALT OM RETSSAGEN HER

Både Breivik og bistandsadvokaterne modsatte sig filmningen af Breiviks reaktioner i retten.  Pressen forespurgte også om at få lov at filme Breviks afhøring, som er foregået over de forudgående fem retsdage, men den anmodning blev også afvist af retten.

Retssagen mod Breivik begyndte mandag den 16. april, og varer ti uger. Det forventes, at der falder dom, inden årsdagen for massakren den 22. juli.

De to vidneforklaringer, der i dag blev transmitteret direkte fra retssalen, var bygningsekspert Svein Olav Christensen fra Forsvarsbygg, som der svarer til Danmarks Slots- og Ejendomsstyrelse, der fortalte om, hvilke skader bomben lavede på regeringsbygningen, samt politiets indsatsleder Thor Langli, der stod i spidsen for politiarbejdet efter bomben den 22. juli.