Det er regeringens prestigeprojekt, der falder på gulvet med aflysningen af trepartsforhandlingerne.

Forhandlingerne skulle have handlet om øget arbejdstid, uddannelse og andre forhold med betydning for danskernes hverdag. Allerede længe inden folketingsvalget udpegede Socialdemokraterne og SF trepartsforhandlingerne som et af de vigtigste politiske redskaber til at skabe ny vækst og fremtidssikre det danske velfærdssamfund.

Forhandlingerne skulle give fire milliarder kroner ekstra i kassen og øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer. I maj nåede regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne til enighed om, hvad forhandlingerne skulle handle om. Det redskab, der har fået størst opmærksomhed er ideen om at sløjfe en eller to helligdage.

Et andet forslag handlede om at forkorte danskernes ferie med et par dage. En tredje mulighed var at fjerne den betalte frokostpause for de offentligt ansatte.

På forhånd stod det klart, at fagbevægelsen ville tage sig godt betalt, hvis arbejdstiden skulle øges. Mere efteruddannelse, en særlig indsats for de unge arbejdsløse, flere praktikpladser, fokus på arbejdsmiljø og en forstærket indsats mod social dumping stod på de faglige topbossers liste.