Ja, det er testikler, der er tale om.

Og alle mænd ved, at et gedigent slag i kuglerne kan få selv den hårdeste banan til at klynke som en tøs. Men hvordan kan det egentlig være, at der skal så lidt til, før det gør nas på de runde kønsorganer?

Ifølge smerteforsker Lars Arendt-Nielsen fra Center for Sensory-Motor Interaction ved Aalborg Universitet, er smerte et redskab, der gør, at vi passer på ikke at komme til skade.

Læs også på Videnskab.dk: Hvad gør mest ondt: en fødsel eller et hårdt spark i skridtet? 

Fra naturens side mærker vi smerten hurtigere og kraftigere på de områder, som er vigtige for vores overlevelse. Det gælder eksempelvis hovedet, fingerspidserne og testiklerne.

- Der sidder rigtig mange smertereceptorer i disse områder, fordi det får os til at passe godt på dem. Får vi noget i øjet, så opdager vi det lynhurtigt, siger Lars Arendt-Nielsen til Videnskab.dk.

I huden sidder smertereceptorerne tæt, og derfor kan man hurtigt mærke, hvor smerten kommer fra, hvis man for eksempel kommer til at sætte sin hånd på en varm kogeplade.

- Udvendige smerter varer typisk ikke så lang tid, fordi man hurtigt kan reagere og flytte sig fra smertekilden, siger Lars Arendt-Nielsen.

Det er derimod anderledes, hvis man klemmer sin finger i døren.

- Her kan et hårdt klem også ramme smertereceptorerne i knoglerne, og de sender signaler i meget længere tid, end receptorerne i huden. Jo dybere smertereceptorerne sidder, jo længere bliver de også ved med at sende smertesignaler,

Mænds testikler er ekstra udsatte, fordi de både har smertereceptorer fra huden, men også receptorer, der sender signaler samme vej, som de indre organer.

Det gør altså ondt på begge måder, hvis man slår dem, hvilket forklarer, hvorfor smerten fra en bold lige i skridtet kan vare ved i lang, lang tid.

Menneskets testikler hænger i en pung uden for resten af kroppen. Det gør den blandt andet, fordi mandens sædkvalitet er bedst i en temperatur, der ligger lidt under kropstemperaturen.

Man ved ikke helt præcist, hvad grunden er til, at testiklerne endte med at være uden for kroppen, men der er tre kendte teorier:

• Tidligere pattedyr havde en lavere kropstemperatur, og derfor kunne sædcellerne godt fungere, selvom testiklerne sad inde i kroppen. Efterhånden som visse pattedyrs kropstemperatur blev højere, var testiklerne nødt til at isolere sig i en pose uden for kroppen. Nogle pattedyr som næsehornet og elefanten har en lavere kropstemperatur, og deres testikler sidder stadig indvendigt.

• En af vores forfædre har på et tidspunkt haft brug for større testikler, for at kunne konkurrere med andre hanner i kampen om at befrugte hunner. Derfor er de blevet for store, og er vokset ud af kroppen.

• Løbende og hoppende bevægelser har hos visse pattedyr skabt for store tryk på de indvendige testikler, der derfor har udviklet sig til at hænge uden for kroppen.

- Uanset årsagen, så er testiklerne sårbare og vigtige. Derfor skal man som mand passe godt på dem, og det hjælper smerterne med til at sørge for, siger Lars Arendt-Nielsen.