Men hun kan skade kongehusets image, for mange svenskere ser hende som en, der lever jetset-livet, forklarer ekspert i europæiske kongehuse, Lars Hovbakke Sørensen.

For Madeleine har nægtet at betale en færdselsbøde for tirsdag at have kørt i en busbane i Stockholm. Det sker med henvisning til, at kongehusets biler har tilladelse til at bruge vejbanerne til kollektiv trafik.

- Det svenske kongehus er et af de mindste i Europa med kun fire personer i tronfølgen, hvor vi i Danmark har hele tolv arveberettigede personer. Derfor er ekstra vigtigt, hvordan de fire opfører sig, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Madeleine er også blevet kendt for at feste med Stockholms øvrige jetsettere og leve et luksusliv i New York, hvilket sikrede hende tilnavnet 'party-prinsessen'.

- Det er altid farligt, hvis unge repræsentanter for kongehusene i Europa virker som 'jetsettere' langt fra almindelige menneskers problemer. Og hun skal undgå, at festlivet overskygger det seriøse arbejde, som hun også laver, advarer han.