På mange måder ligner Bjarne Riis og Michael Rasmussens karrierer hinanden. Men folkets sympati ligger hos Ørnen frem for Kyllingen

Der er få i sportens verden, der kan fyre op under danskernes sind som Bjarne Riis og Michael Rasmussen. Og det er ofte enten-eller, hvis man spørger danskerne om deres sympati for de to sportsprofiler.

En afstemning på bt.dk fortæller, at folk er mest for Riis og imod Rasmussen. Trods mange ligheder i deres karriereforløb, hvor de begge dominerede i Tour de France, da de var aktive. Begge blev pillet ned fra deres sportslige piedestal efter doping-sager og -indrømmelser. Begge opererer stadig i cykelsportens kulisse med hver deres cykelhold. Men i folkedybet er de altså langt fra lige.

Det ulige billede mellem Riis og Rasmussen kan man godt genkende i Danmarks Cykle Union, selv om man ikke ønsker at stå officielt frem med det. Mens sponsor-ekspert og forretningsdirektør hos Promovator Simon Bastiansen undrer sig. I hans sponsor-verden opererer man ud fra fakta, og så burde det faktisk være lige modsat.

- Det er lidt paradoksalt, for de snød begge. Forskellen er, at Michael Rasmussen nu har lagt alle kort på bordet, mens man ikke ved, om Bjarne Riis har gjort det. Og holder man sig til facts, så burde sympatien derfor egentlig være større for Michael Rasmussen, mener Simon Bastiansen.

Han tror dog, at folkestemningen tipper til Bjarnes fordel på grund af følelser og bløde værdier. Bjarne Riis vandt Tour de France og blev hyldet af Danmark, hvilket Michael Rasmussen ikke fik lov til, selv om han var godt på vej, da han i 2007 blev taget ud af løbet på toppen.

- Bjarne fik al den shine og medvind, der overhovedet kunne fås. Han fik akkumuleret goodwill-kontoen meget højt op og har tæret på den lige siden. Michael nåede aldrig at få goodwill-kontoen på så meget plus, så da han lagde kortene på bordet, gik den hurtigt i minus. Men der er en masse bløde værdier i det og ikke så mange facts, siger sponsoreksperten.

Bløde værdier kan livsstils-eksperten Christian Grau, der bl.a. er kendt fra tv-programmet ’Kender du typen’ på DR, forholde sig til. Han forklarer Riis’ større folkelighed således.

- Jeg tror, det handler meget om, at vi kan lide alt det, vi kan forstå, siger Christian Grau og kalder Bjarne Riis den bundsolide og generte jyske knægt, der med Tour-sejren i 1996 udlevede en stor drøm på nationens vegne.

- Det kunne man forstå og forholde sig til. Og man kunne godt lide det. Det skal sættes i forhold til Michael Rasmussen, der altid har været en giganørd og enspænder, der kører sine egne trænings-pas, som træner, hvor ingen andre træner, og som har sine egne tandhjul med til cyklen. Det hele bliver bare videnskabeliggjort, og det kan vi ikke genkende i os selv. Så ham er vi mindre trygge ved, mener livsstilseksperten.

Også kommunikationsrådgiver Henrik Byager mener, at Bjarne Riis har mere medvind på cykelstien end Michael Rasmussen.

- Bjarne Riis står solidt plantet i den danske folkesjæl som en stor idrætsmand, der har skabt et stort cykelhold. Vi ved godt, det er gået ufint til, men sådan var det jo. Det er Bjarnes omdømme i befolkningen, siger kommunikations-rådgiveren.

- Michael Rasmussen er mere tvivlsom. Han er for det første ikke fra Jylland, hvilket betyder meget, når du snakker om at komme ned i folkedybet. Han har heller aldrig haft den der imødekommende attitude før nu, hvor han har brug for det, fordi han vil gå bodsgang. Han har ikke plantet sig så effektivt i folkedybet. Men det havde måske været en anden snak, hvis han havde nået at vinde Tour de France, siger Henrik Byager.

Det er også en vigtig pointe for Christian Grau.

- Hvis Michael Rasmussen havde fået lov til at køre den hjem og stå på podiet i Paris, så havde han været en større mand i dag og været mere elsket af folket, end han er. Det var en ydmygende måde, Rasmussen blev pillet af cyklen på. På en eller anden måde var det alle danskere, der blev sat i skammekrogen. Lige som det var alle danskere, der stod øverst på podiet med Bjarne Riis, siger Christian Grau.

Henrik Byager tror i øvrigt ikke, der i dag er nogen illusioner tilbage i befolkningen om en ren cykelsport, når det handler om Bjarne Riis’ eller Michael Rasmussens karrierer. Men den kendsgerning påvirker ikke synet på en sport, der ifølge Byager er løsrevet fra alle etiske regler.

- Hvis man var en virksomhed, der plørede spildevand ud over det hele, ville man lukke den. Men her har vi en sport, som plører doping ud år efter år, men som kører videre. Det gør den jo, fordi der er en fascinationskraft i cykling, der er helt ekstrem. Og som gør, at folk er villige til at sluge meget for at få det kick, som cykelløb giver, siger Henrik Byager.

- Og da Bjarne Riis har et cykelhold, som vi alle kan lide at følge om sommeren, hvor vi elsker at se Tour de France, så får han en tilgivelse. Eller rettere. Der er en fortrængning, der gør, at vi ligesom accepterer det, der foregår, fordi vi elsker at se cykelløb, siger han.

Ifølge Christian Grau har Bjarne Riis folket bag sig, fordi han er så ærkedansk.

- Han lever jo det der liv, som rigtigt mange danskere lever. Han kom ud af ingenting fra møgflade Herning og blev en fantastisk bjergrytter. Så stod han der med sin helt almindelige kone og deres helt almindelige børn og var helt almindelige Bjarne. Det er svært at have noget imod, siger Christian Grau.