Derfor blev Løkkes rygekabine lejet
Da Lars Løkke Rasmussen rykkede ind i Statsministeriet, blev der installeret en rygekabine til ham, og regningen for den bliver lige nu heftigt debatteret.
Da Lars Løkke Rasmussen rykkede ind i Statsministeriet, blev der installeret en rygekabine til ham, og regningen for den bliver lige nu heftigt debatteret.
154.237,50 kroner kan umiddelbart lyde af mange penge for leje af en rygekabine i to og et halvt år. Det synes den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i hvert fald.
- Jeg kender ikke til Statsministeriets indkøbspolitik på området, men jeg skal ikke skjule, at jeg finder, at den valgte løsning forekommer yderst bekostelig og væsentlig dyrere end, hvad rimeligt er. Jeg håber ministeriet har valgt en mere rationel løsning i forhold til ministeriets øvrige rygekabiner, skrev han forleden på Facebook.