Kvinde fik en romantisk overraskelse på fastfood-kæde.
Cheeseburger, pomfritter og cola er hvad McDonald's normalt byder på. Men Karsyn Long fra Illionais i USA fik lidt mere ud af sin normale ordre hos burgerkæden.
Den fastfood-elskende kvindes kæreste, Kristian Helton, købte en box med ’chicken nuggets’ til hende. Men indeni gemte sig en overraskelse, der ikke gik godt sammen med ketchup.
Han havde nemlig klemt en forlovelsesring i en af de mange ’chicken nuggets’ og i take-away-boksen skrevet: ”Will you McMarry me?”
»Hun har givet hele sit liv til ’chicken nuggets’, så jeg var nødt til at gøre det en del af frieriet,« fortæller Kristian Helton til mediet NBC News.
Karsyn Long sagde ja til både ringen og kyllingen. De skal giftes inden for det næste år, og McDonald's har tilbudt at lave maden.
De er ikke det eneste par, som har en kærlighed for de friterede kyllingestykker. Til Valentinsdag fik en pige under twitternavnet Liezl en buket roser, som var lidt udover det sædvanlige.