Nykøbing F. Revyen 2016: ****

Sønderborg Sommerrevy 2016 ****

 

'Der er noget galt i Danmark,' som John Mogensen så bastant sang i sin storhedstid.

Den gamle trubadur er med i hele fire numre i årets Nykøbing F. revy i vellignende skikkelse af revydirektør Flemming Krøll. God idé; i hver enkelt sketch får vi et bud på, hvad John Mogensen ville sige til Danmark anno 2016, hvor der vel strengt taget ikke er mindre galt end dengang, sangen blev skrevet.

Netop som disse linjer skrives i Sønderborg med en slags udsigt til Dybbøl Mølle, der hverken maler ad himlen eller helvede til, er det oplagt at sammenligne to af sommerens danske revyer. Som med snart et par hundrede års tradition i bagagen gør, hvad John M gjorde i de bedste af sine tre minutter lange sange:

Giver et let krydret tidsbillede af dagens Danmark med skuldertrækkende modstandsvilje, satire, anarki, plat, spas, sang og musik sat på elegante rim, der svæver omkring scenen som sommerfugle.

To af de mest vedholdende players i dansk revy, Leif Maibom og Flemming Krøll har netop haft premiere på hver sit danmarksbillede anno 2016. Landets næststørste revy i Nykøbing (Krøll) og den tredje største i Sønderborg.

Maiboms Sønderborg Revy har endda 35 års jubilæum i år. Hvad der for begges vedkommende en gang  begyndte som en leg, udgør i dag hvert sit vægtige kapitel i den dansk kulturhistorie. De kommer næppe til bal på Amalienborg eller med i en kanon  - men de har været med til at løfte Bedstemor Dansk Sommerrevy ud af et dødvande omkring Millennium og ind i en digital tidsalder.

Begge direktører fylder godt ud i hver sin revy. Det fandt jeg helt ærlig ret komisk på den forkerte måde, da jeg begyndte at skrive om revy for 15 år siden. Vi kan alle blive klogere. I dag er det ret svært at se, hvad de to revyer kan gøre, når de to går på pension.

Nykøbing F revy 2016

Begge formår at sætte sig selv på linje med sine respektive fire medspillere  - den ene af Krølls faste figurer, Ahmed, er ligefrem sjov med en knivspids snert. Han søger jobbet som vikar for prins Henrik i Michael Hasselflugs dybt sjove skikkelse.

Sangligt, skuespilsmæssigt, mimisk er debutanten Lisbeth Kjærulff en lille gave til Nykøbing F. revyen. Selvom hendes solonummer, som jeg vender tilbage til, mere ligner en rutine, skuespillere opfører for hinanden end et revynummer.

Til gengæld fylder Kjærulff godt ud i flere andre numre med et alsidigt, humørfyldt talent.

Pointen er klar og tydelig i et nummer om Kristian Thulesen Dahl i Jacob Morilds altid skarpe, sandslebne levering. For tydelig. Det er virkelig ikke overraskende, at Tulle og hans parti hellere vil have stemmer end ansvar.

Så er der straks mere finurlighed i Pernille Schrøders smittende udførte Lars Løkke Rasmussen, der ikke forstår al den kritik, der hagler ned over ham. Hvad ville vi andre gøre med venner som Konservative, Liberal Alliance og DF?

Det ligner, at Schrøder har gjort en dyd ud af at gøre Løkke til sin egen, frem for bare at kalkere. Som hun også gør i sin vellignende og veloplagte Lukas Graham. Det er mere parafrase end parodi.

Det er frisk at putte lidt sukker på skeen, når vi i publikum forventer levertran. Overraskelsen.

Det uforudsigelige grin

Som altid begynder Nykøbing F lidt tyndt, vokser i første halvdel og holder kadencen i anden.

Det totalt forudsigelige overgivende grin, der kommer fra et sted i én, man havde glemt eksisterede, kommer i en sketch, hvor Asterix og Obelix sammen med Lucky Luke er blevet kasseret fra et bibliotek. Ingen gider læse dem. Det  er virkelig sjovt, virkelig ... kært. Det skabte decideret fest i salen ved premieren.

Igen i et grænsebomsnummer, hvor allestedsnærværende Carl-Erik Sørensen rimer løs: »Første møde med en dansker er et par gummihandsker, så kom ikke og sig, de ikke mødes med en fremstrakt hånd«.

Langt fra harmløst, men uden den ind- og underforståede forargelse, man ellers tit ser i politisk humor. Også i revyer. Det er en langt større kunst at få os til at grine med end mod.

Tre andre topnumre: Morilds og Hasselflugs genbrug af en forvekslingssketch fra Café Livas Reumert-nominerede julerevy - flot, flot timing allerede dér på premiereaftenen.

Mere forveksling og en slutning vendt på hovedet i en sketch, hvor Jacob Morrild skal ansætte udenlandsk arbejdskraft. Klassisk revyurkomik, når det er mindst velour.

Og igen Morten Hasselflug hujende sjov som Søren Pape i en nydigtning af 'Er du dus med himlens fugle'. Ingen er dus med Pape.

Den fulde mand på scenen er endnu en revyklassiker. Morild som whisky drikkende triatlet. En modig leg med 'min kone forstår mig ikke'-fulderikken og moderne kropsfikering. Strukturel et sært miks, men Morild er ren rock'n'roll

Sønderborg Revyen 2016

Den fulde mand har også fundet vej til Sønderborg. Leif Maibom som præst, der har testet altervin, hvor han prøver kræfter med en Jørgen Ryg'sk fortælling. Den er mere charmerende end bluesy.

Sønderborg Revyen har sin helt egen legende lette, lyse, rummelige musiske tone, hvor det meget altmodisch (som det corny variténummer 'Går den, så går den') balanceres med det, der er oppe lige nu i tiden. Tempofyldt og med solid timing.

Der er mange gode punchlines, som, især i første afdeling, må kompensere for tynde pointer. F.eks. i et ellers klassisk revynummer, hvor Kronprinsen netop er vendt hjem fra Saudi Arabien - og finder en del af sin mors nytårstale.

Og i 'Frikadellens flugt', hvor tv-fænomenerne Christian Bitz (mildt, liflig ondt spillet af Rasmus Krogsgaard) og Claus Holm konkurrerer på pjat og mad. Med Rikke Buch Bendtsen som diskret, men syle skarpt karikeret tv-vært.

Dette fund i dansk revy satsede vist oprindelig mest på musical og show efter sin tid som Disco Lydia i Discofil. Hun har så mange tangenter i sit talent, og hun spiller generøst på dem alle. Så meget, at hun indimellem stjæler billedet.

Meget fornemt i 'Det støjer stadig', hvor hendes fysiske hudfletning af Inger Støjberg helt ned i detaljen næsten skygger for den ellers elegante og farlige pointe, tror jeg, at der vil altid være en Inger Støjberg, hvor nogen har brug for hende til at tage skraldet. Rent visuelt virker det overumplende stærkt med fem Støjberg på scenen.

Ophobning af muslimske klichéer

Første afdeling har sine lakuner. Jeg skal være den første til at hylde viljen til lave komik på det muslimske miljø i Danmark på tværs af al politisk korrekthed. For det skal man kunne og turde i Danmark. Men nummeret, hvor Rasmus Krogsgaard spiller muslimsk fodboldtræner er nærmere en ophobning af klichéer, end risikovillig komik.

Anden afdeling er til gengæld noget af en optur. Begyndende med en meget morsom version af den faste Asserballe-sketch, hvor fire meget københavnske pampere er deporteret til den alsiske landsby, hvor Maibom genbruger en god, gammel sodomi-joke.

Jeanne Boel og Krogsgaard i en overraskende lummer sketch. Det er sjovt, og det er godt spillet af især Boel. Som også i dét nummer rendyrker sin evne til at forlene skarpe, gerne jyske kvindefigurer, som i nummeret, hvor hun og Bendtsen kommer direkte fra erotik-messen i Herning (ikke at forveksle med Madonna-koncerten for nylig samme sted, red.) for at undervise i sex.

I den forrygende afslutning af Sønderborg Revyen kommer de atypiske, overraskende numre på stribe. Rasmus Krogsgaard og Bendtsen i førstnævntes enkle, medrivende popsang, hvor betydningen af skat endevendes. Hashtag: cute.

Sprælsk og elskelig plejehjemshumor med Karsten Jansdorf og Maibom i topform. Så tilgiver man gerne, at slutjoken er lånt fra salig Jan Monrads Mogens.

Og altid veloplagte og loyale Karsten Jansfort, der godt kunne få lidt mere at arbejde med, i et galsindet Zirkus Nemosk tryllenummer, hvor den forløsende latter runger i salen.

Når revy er værst er det som i et nummer, hvor Linse Kessler, dronning Elizabeth, Donald Trump og Yayha Hassan kommer på scenen uden anden idé end at de fylder rundt og han ikke gør. Krogsgaard er set betragtelig sjovere som Hassan.

Når det er bedst er det som i finalenummeret, hvor Jeanne Boel og Rikke Bendtsen besynger deres kærlighed til den lokale celebrity Carl Holst.

Musik, satire og det underfundige, kærlige smil hånd i hånd.

PS: Et besynderligt sammenfald:

Lisbeth Kjærulff og Rikke Buch Bendtsen giver i hhv. Nykøbing og Sønderborg hver to overordnet ens numre, der formentlig begge bygger på et musicalnummer, hvis oprindelse, jeg ikke kan huske.

En kvinde bosat i en lejlighed, hvor naboerne larmer. Det giver de to spillere mulighed for at udfolde talentet med konstante skift fra figur til figur. En form for køreprøve for revysangerinder. Sjovest i Rikke Buch Bendtsens version, til gengæld får den fuld opera hos Kjærulff.

Nykøbing F Revyen: Med Lisbeth Kjærúlff, Pernille Schrøder, Jacob Morild, Michael Hasselflug og Flemming Krøll. Dekoration: Anders D. Jensen Kapelmester: Mickey Pless Iscenesættelse: Susanne Breuning og Flemming Krøll  Til den 27. august.

Sønderborg Sommerrevy 2016: Med Rikke Buch Bendtsen, Jeanne Boel, Karsten Jansfort, Rasmus Krogsgaard og Leif Maibom. Scenograf: Gitte Geertsen, Kapelmester: Thomas Pakula. Instruktion: Jeanne Boel. Til 23. juli.