For et par år siden forsøgte kaffefabrikanten Peter Larsen Kaffe sig så småt med et nyt produkt. Kold, sort kaffe. Prøveballonen blev sat op til Roskilde Festival. Og den fløj: Flaskerne blev revet væk.

”Der kunne vi se, at folk syntes om det. At det var holdbart at satse på koldbrygget kaffe,” fortæller Lars Aaen, der er udviklingschef hos Peter Larsens Kaffe.

Læs også:

Hvis du har frekventeret mange kaffebarer i Tokyo og New York, har du højst sandsynligt fuldstændig styr på, hvad koldbrygget kaffe er. Styr på, at der ikke bare er tale om kaffe, der har stået så længe, at den er blevet kold.

Vi tillader os alligevel at give en forklaring:

LÆS OGSÅ: Fra kaffe til cocktails: 7 københavnske tagterrasser du skal besøge

I modsætning til mange former for iskaffe, som for eksempel is-latten, bliver koldbrygget kaffe ikke blot serveret kold. Som navnet indikerer, er den også fremstillet ved en proces, hvor kaffen aldrig kommer i kontakt med varmt vand. Processen er simpel, men tidskrævende. Malede kaffebønner trækker med koldt vand i køleskabet, typisk i 16 timer, inden væsken filtreres og er klar til servering.

Det giver en kold kaffe, der er velegnet til varme dage, men som har en mild og blød smag, fordi man undgår at udtrække mange af de bitterstoffer, som man uundgåeligt får med, når man brygger kaffe ved høje temperaturer.

Læs også:

”Det giver den rette balance,” siger Lars Mørch. Han fortæller, at Risteriet har solgt koldbrygget kaffe i deres cafeer igennem et par år, men i meget lille målestok – en stempelkande om dagen eller lignende.

Læs også:

Artiklen er oprindeligt bragt af Euroman


LÆS OGSÅ: Mjød: Verdens ældste alkohol er den hippeste nye drikke-trend

LÆS OGSÅ: Yuccien: Hipsteren der blev voksen

LÆS OGSÅ: 20-årig champagneimportør: Sådan tjente jeg min første million