For 36. gang skal de såkaldte Razzie Awards uddeles. Her er det ikke de bedste film og skuespillere, der bliver hyldet - der er tale om det modsatte.

I weekenden blev film- og tv-industrien hyldet til Golden Globes-prisuddelingen fandt sted. Tirsdag blev nomineringerne for filmindustriens værste film offentliggjort.

Der er tale om Razzie Awards, som tager pis på branchen. Her stemmer 900 udvalgte personer på de film og skuespilspræstationer, der har imponeret mindst.

En af topscorerne til den lidet flatterende pris i denne omgang er 'Fifty Shades of Grey', der er baseret på romanen af samme navn. Filmen har fået seks nomineringer heriblandt for værste film, værste skuespiller både på mande og kvindesiden. Det samme antal nomineringer har Wachowski-søskendes film 'Jupiter Ascending' også fået. Adam Sandlers film omkring en invasion af computerspils-figurer - Pixels - har også fået seks nomineringer. Vinderne af priserne bliver kåret dagen før Oscar-uddelingerne.

Vi har også set mange gode superheltefilm, men rebooted 'Fantastic Four' er tydeligvist ikke en af dem. Udover nomineringen som årets værste film, har den også fået tre andre nomineringer. Den sidste film er 'Kongen af Queens'-stjernen Kevin James' opfølger på Mall Cop.

Hvilken film i kategorien 'dårligste film' synes du er værst? Giv din stemme i boksen forneden.

{embedded type="node/polls" id="40957332"}

Du kan se resten af nomineringerne ved at klikke her.