ENGLAND: Et kvarter efter midnat kulminerede det store OL-åbningsshow med dronning Elizabeth IIs ord, da hun officielt erklærede legene i London 2012 for åben.

Herefter blev den olympiske fane båret ind af blandt andre FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, og Goodwill-ambassadøren Sally Backer med den legendariske bokser Muhammad Ali i spidsen.

Den olympiske ild kom fodboldspilleren David Beckham sejlende med, gav den videre til roeren Steve Redgrave og endelig fik syv teenagere, unge atleter, som er blevet nomineret af britiske olympiske vindere, lov til at tænde den store flamme på stadion.

Det godt tre timer lange show blev rundet af med eks-Beatlen Paul McCartney og Beatles-sangen »Hey Jude«.

BNB