Ikke bare én, men to prestigefyldte palmer kunne dansk film i går bryste sig af. Hvilket kloge hoveder her i Cannes siger i sig selv er en absolut sjældenhed.

Og ingen kunne på stedet lige huske, hvornår man sidst har set, at en film har taget både en skuespillerpris og samtidig Den Gyldne Palme.

Der var spænding om prisuddelingen helt til stregen, for i samme øjeblik Lars von Trier blev spottet på den røde løber, vidste alle, at en pris måtte være i sigte. Den fobi-ramte danske instruktør er nemlig ikke én, som sætter pris på den slags sociale samvær.

"Jeg havde det virkelig vildt dårligt over at se alle de mennesker inde i salen, og var glad for, at jeg havde taget en håndfuld piller inden," som han efterfølgende sagde til B.T.

Men Lars von Trier er tidligere blevet taget ved næsen, og har måttet gå hjem med en af festivalens sekundære priser. Meget mod hans vilje.

Lettelsen og forhåbningerne i den danske lejr voksede da også betydeligt, efterhånden som disse sekundære priser og instruktørprisen gik til alle andre, og der kun kunne være én pris tilbage: Guldpalmen!

Såvel Lars von Trier som Björk modtog da også som de eneste stående ovationer i festsalen, da juryformand Luc Besson annoncerede dem som vindere, og ligger der politiske undertoner bag valget af "Dancer In The Dark", tonede de meget lavt.

Til gengæld tog Asien som varslet flere priser, mens den svenske instruktør Roy Andersson og hans "Sångar från andra våningen" vandt juryens specielle pris.

"Hvilket vil hjælpe ikke bare mig men mange kolleger til at høste anerkendelse i vores hjemland," som han spydigt bemærkede i sin takketale.

Men det var Danmark, der vandt slaget. Igen. Og nu skal vi så bare ha' EM i fodbold med, for at succesfølelsen er komplet.

Ingen skal dog forvente, at Trier vil lade sig hylde i de københavnske gader som Brødrene Olsen blev det. Det er han for sky til. Og eftersom han igen kører hjem til "mit lille elskede Danmark" i sit mobile-home, skal guderne vide, hvornår han igen lander på dansk jord.