Endnu en gang er danske filmfolk med i kapløbet om verdens mest prestigefyldte filmpris, Oscar. I år gælder det spillefilmen ’Under sandet’, der endda konkurrerer med danske Jesper Christensen, der har hovedrollen i norske ’The King’s Choice’. Desuden er den danske kortfilm ’Silent Nights’ nomineret til en Oscar.

Ofte hædres instruktør Gabriel Axel for at være den første danske Oscarvinder. Han vandt i 1988 prisen for ’bedste udenlandske film’ med ’Babettes gæstebud’. Det er både rigtigt og forkert. For allerede i 1936 blev prisen for bedste kvindelige birolle nemlig givet til danskfødte Gale Sondergaard.

Når amerikanske medier i dag fortæller historien om den danske Oscar-vinder, hæfter de sig ved to ting: at hun var tæt på to roller, der ville have indskrevet hende på de første sider i Hollywoods historiebøger - samt fortællingen om den bratte afslutning på hendes karriere under den såkaldte McCarthyisme i efterkrigstidens paranoide USA.

Hun blev oprindelig i 1899 døbt Edith Holm Søndergaard af sine danske forældre, Hans og Christin Holm Søndergaard, der begge var udvandret fra Danmark for at bosætte sig i staten Michigan.

I dag er Gale Sondergaard en Hollywoodlegende alene på grund af sit medlemskab af klubben ’Oscar-vindere’. Men hendes forhold til Hollywood var allerede fra begyndelsen modsætningsfyldt.

Inderst inde brød skuespilleren sig hverken om det dengang spæde, glamourøse stjernesystem eller om det forholdsvis nye filmmedie. Hun var uddannet som klassisk skuespiller og medvirkede i opsætninger af Shakespeare-klassikere som ’Hamlet’, ’Købmanden fra Venedig’, ’Romeo og Julie’ og ’Macbeth’. Hjertet lå på teaterscenen.

Gale – eller Edith - havde den klassiske baggrund og en kritisk politisk bevidsthed med hjemmefra.

»Begge mine forældre udvandrede som unge fra Sønderjylland, og det prægede min opvækst,« sagde Gale Sondergaard i et dansk interview i 70erne, og tilføjede:

»Min mor smed korsettet, afsvor religionen og fandt det i orden, at unge, som holdt af hinanden, levede sammen uden at have papir på det – noget, der dengang var helt uhørt. Jeg voksede op med dansk kunst, kultur og danske digtere. Jeg er den, jeg er, på grund af mine forældres baggrund. Jeg har benyttet en del af min danske familie som model for en af de store teaterroller - i et stykke af den russiske forfatter Anton Tjekhov.«

Med sin kølige skønhed, høje buede øjenbryn og brede smil, der kunne være indsmigrende og diabolsk på én og samme tid, var Sondergaard nærmest som skabt til de mange roller som strigle, hun senere skulle få.

Som 35-årig lod hun sig modvilligt overtale til at medvirke i filmen ’Anthony Adverse’, der skulle give hende en Oscar for bedste birolle – og et stort gennembrud.

Hun fik senere biroller, hvor hun skulede ondt og intrigant til stjerner som Shirley Temple og Bob Hope – hun overskulede endda selveste Hollywood-heksen over dem alle, Bette Davis, i ’The Letter’ fra 1940.

Den onde heks

Gale Sondergaard var egentlig hyret til at spille den onde heks i ’Troldmanden fra Oz’ (1939). Det var meningen, at hun skulle ligne den smukke, men onde dronning i Disney tegnefilmen ’Snehvide’ (den fra juleshowet). Men filmselskabet ændrede holdning og forlangte, at dronningen skulle være grim. Derefter udvandrede Gale Sondergaard fra filmprojektet.

Samme år, på højden af sin karriere, var hun inde i billedet til en rolle i en film, der stadig i dag står som en af de største Hollywood-film overhovedet, nemlig rollen som Scarlett O’Hara i ’Borte med blæsten’. Men igen blev hun droppet.

Ræverøde filmfolk

Og så var der McCarthyismen. I 1930 var hun blevet gift med teaterleder og forfatter Herbert J. Biberman, der før Anden Verdenskrig havde været medlem af et kommunistparti og ytret venstreorienterede synspunkter.

I 1947 blev han som en af de famøse ’Hollywood 10’ fængslet for foragt efter at have nægtet at vidne for det såkaldte ’Udvalg for uamerikanske aktiviteter’, der efterforskede kommunistisk aktivitet i filmindustrien. Flere stjerner, bl.a. John Wayne, mente, at Hollywood var infiltreret af ræverøde filmfolk, der ville omstyrte det amerikanske samfund. Man så med bekymring på kommunismens fremmarch i Østeuropa.

I George Clooney-komedien ’Hil Cæsar’ fra sidste år optræder en figur, der er delvis skåret over Biberman, som den uofficelle leder af ’Hollywood 10’.

Som et resultat af ægtefællens fængsling blev Sondergaard fyret fra Universal.

I 1951 blev hun indstævnet og beordret til at vidne. Ifølge The New York Times udtalte hun, at hun var enig i, at Kongressens udvalg burde undersøge undergravende virksomhed, men at udvalgets arbejde truede retssikkerheden. Først flere år senere blev hendes mand løsladt.

Gale Sondergaard var overbevist om, at hun forblev blacklistet både i Hollywood og på de store teatre i resten af sin karriere. De sidste mere end 40 år af sit liv optrådte kun af og til i små teatre, små film og på tv. Og som instruktør.