Det drejer sig om hormonet irisin, der udskilles af musklerne, når man træner. Hormonet aktivere et program i de hvide fedtceller, som omdanner dem til noget, der ligner brunt fedtvæv. Det brune fedtvæv omdanner fedt til varmeenergi - altså forbrænder energi, hvorimod det hvide fedtvæv oplagrer energireserver i kroppen i form af fedt.

En gruppe internationale forskere har påvist, at hormonet irisin kan omdanne det hvide fedtvæv til brunt fedtvæv hos mus. Hvis virkningen viser sig at være den samme hos mennesker, så vil man arbejde med at udvikle et lægemiddel, der har samme effekt som irisin.

Overlæge og klinisk lektor Kurt Højlund fra Syddansk Universitet har ledet det danske bidrag til studiet. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

- Med sådan en behandling vil man potentielt kunne tabe sig - uden at træne, siger Kurt Højlund til Videnskab.dk.

En øget energiomsætning betyder, at man kan spise den samme mængde mad, men tage mindre på af den. Irisin fører ikke nødvendigvis til et vægttab, hvis du spiser usundt og i overdrevne mængder, så tager man blot mindre på end man ellers ville have gjort.

Udover en øget energiomsætning, førte en øget mængde irisin i blodet også til en forbedret glukosetolerance og insulinfølsomhed hos mus. Derfor mener forskerne, at irisin også vil kunne nedsætte risikoen for udvikling af type 2 diabetes, og måske kan det endda bruges i behandling af type 2 diabetes.

Kurt Højlund påpeger, at der er visse etiske overvejelser ved at udvikle et lægemiddel, der giver frit spil til at spise mere uden at tage mindre på.

- Hypotetisk set, vil det jo medføre, at vi kan producere og forbruge mange flere fødevarer, end vi gør i dag. Det er jo ikke ret økologi-venligt, så det er selvfølgelig en behandlingsform, der skal bruges med omhu. Desuden har træning også en række andre sunde effekter, som man sandsynligvis ikke opnår.