Danmark risikerer at miste sin stemme i Europa-Parlamentet. Inden for ganske få år vil der nemlig ikke være nok danske tolke i parlamentet, og dermed kan de 13 danske medlemmer ikke længere holde taler på dansk, der bliver oversat til andre sprog.

På samme måde vil der heller ikke være tolke til at oversætte udenlandske medlemmers taler til dansk, skriver Berlingske. Det sker på trods af, at »alle fællesskabssprog er lige vigtige i Europa-Parlamentet«, som det hedder på parlamentets hjemmeside.

Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, kalder det »et demokratisk problem«. Hun frygter, at danskernes forhold til EU vil blive endnu fjernere, hvis dansk forstummer i Bruxelles og Strasbourg.

Manglen på tolke vil opstå, fordi den danske tolketjeneste fra 2015 bliver reduceret til 11 fastansatte, samtidig med at mange af dem snart går på pension, mens den eneste certificerede uddannelse herhjemme til EU-tolk er lukket og ikke længere uddanner nye tolke.

- Det er et demokratisk problem, og det øger den mentale afstand til EU. Det er mildest talt ikke det, der er brug for lige nu, siger Lykke Friis til Berlingske.

- Det er helt grotesk og uholdbart, hvis vi skal sidde med ved bordet i EU og forsvare vores interesser, og vi så ikke kan gør det på vores eget sprog, siger hun.

Lykke Friis gruer for den dag, en dansk statsminister ikke kan holde en tale til parlamentet på sit modersmål, men er nødt til at benytte engelsk. Akkurat som Helle Thorning-Schmidt (S) helt frivilligt og til blandt andet Dansk Folkepartis store utilfredshed gjorde først på året.

- Skal det være sådan, at man skal mestre to fremmedsprog for at kunne stille op til parlamentet? spørger hun.

Lykke Friis har derfor rettet henvendelse til Europaminister Nicolai Wammen (S) for at høre, »hvad han har tænkt sig at gøre«.

Handelshøjskolen CBS har drejet nøglen om til uddannelsen som konferencetolk på ubestemt tid på grund af mangel på ansøgere. Det får Lykke Friis til at gentage oppositionens ønske om, at Danmark får en fremmedsprogsstrategi. Som omtalt i Berlingske har regeringen for nylig besluttet sig for ikke at gennemføre en strategi, sådan som den tidligere, borgerlige regering ellers havde lagt op til.

- Vi kan ikke komme i gang med en ny uddannelse, før vi har rekrutteringsgrundlaget. Det kommer fra universiteterne og resten af uddannelsessystemet. For at få skabt grundlaget, er vi nødt til at have en strategi, siger Lykke Friis.

Ifølge chef for de danske tolke i Europa-Parlamentet, Klaus Møller-Nielsen, skal »der snart ske noget«.

- Vi står med et problem, og situationen er allerede uholdbar. Aldersfordelingen betyder, at vi bliver færre og færre, og hvis vi skal holde live i tolkningen hernede, er uddannelsen i Danmark alfa og omega. Ellers dør den danske tolkning i parlamentet, understreger han over for Berlingske.

Klaus Møller-Nielsen vurderer, at det kan stille danske medlemmer ringere end de udenlandske.

- Vi plejer at sige, at på sit modersmål kan man sige, hvad man vil, og på et fremmedsprog kan man sige, hvad man kan, fortæller han.

Institutleder på CBS, Alex Klinge, forklarer, at det er meget svært at rekruttere studerende til krævende sproguddannelser som tolke og translatører og dermed også konferencetolke. Dertil kommer, at det er dyrt for CBS at uddanne tolke til EU.

- Jeg tvivler på, at vi kommer i gang igen. Finansieringen er uholdbar. Medmindre vi får tilført ekstra midler, siger han

Alex Klinge efterlyser det, han kalder »politisk handling« for at sikre mere undervisning i fremmedsprog, ikke mindst i gymnasiet, så der også i fremtiden er unge til at læse »de hardcore sprogfag«.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er på orlov og kan derfor ikke kommentere på, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at der fortsat bliver uddannet EU-tolke. Hans partifælle og forskningsordfører, Sofie Carsten Nielsen, er dog enig i, at »der er et problem« med manglen på tolke. Det lykkedes i går ikke at få en kommentar fra Europaminister Nicolai Wammen.