Med en rusten hoste og i en sky af cigaretrøg har hun gang på gang ladet sit majestætiske klarsyn lyne ud over danskerne.

Forholdet til sin mand, sine børn, sit land og ikke mindst til sine gravhunde er blevet vendt og drejet og undersåtterne har tudet af grin.

Dronning Margrethe behøver heldigvis ikke altid selv at stået for underholdningen. Masser af kendte danskere har igennem årene været mere en glade for at hjælpe.

Den første var vist nok Ulf Pilgaard, der begyndte dengang dronningen stadig blot var kronprinsesse.

- Jeg tror, det var i foråret 67 på ABC Teatret, hvor det var blevet annonceret, at Margrethe var blevet forlovet med Henrik, og så mente direktøren, at det måtte vi lave noget om, udelukkende af den grund, at jeg var så høj, erindrer Pilgaard.

Siden er det blevet til et mindre ocean af parodier på majestæten, og nogle har taget anstød i en sådan grad, at ordet ’majestætsfornærmelse’ er taget i brug. Heldigvis ikke af Majestæten selv.

Pilgaard dansede med Dronningen sidste år til et hofbal og talte da med hende om hans parodier.

- Jeg sagde til hende, at den var nok ikke gået i Sudan, hvis jeg havde lavet grin med præsidenten. Nej, sagde Dronningen, så havde det nok været …’ - Majestæten skulle her have illustreret, hvad hun mener, ville være sket, ved at føre en hånd henover sin hals.

Så galt går det heldigvis ikke i Danmark, og blandt andet derfor er der da heller ikke langt imellem, at det danske teater- og revypublikum kan se en mand i stor hat og dampende smøg give den som regent.

Ingrid bestilte Margrethe-parodi