En gruppe demonstranter troppede tirsdag eftermiddag op foran den russiske ambassade i København for at ytre deres utilfredshed med Putins handlinger i Ukraine.

På billedet er en voldsomt hidsig Putin i gang med at save Ukraine i stykker med en motorsav. Man må spørge sig selv, om banneret ikke nogenlunde indrammer de følelser, som mange ukrainere i disse dage bærer rundt på, mens uroen på den ukrainske Krim-halvø har taget til, skriver b.dk.

Demonstranten, der holder banneret, stirrer stift ud i luften.

»We don’t want war,« lyder det fra en kvinde bag ham.

Lyden skærer gennem luften denne tirsdag eftermiddag foran den russiske ambassade i København, hvor en gruppe på omkring 100 mennesker, både ukrainere, danskere og et par tjetjenere, er samlet for at kræve Ruslands tilbagetrækning fra ukrainsk territorium. Mængden tilslutter sig enstemmigt: »We don’t want war,« lyder det igen, nu højere og fra hele menneskeflokken.

De seneste uger er urolighederne i Ukraine eskaleret. Først med blodudgydelserne på Uafhængighedspladsen i hovedstaden, Kiev, senest med de russiske styrkers ankomst på Krim-halvøen, hvor en række pro-russiske ukrainere er kommet i klammeri med støtterne af overgangsregeringen. De seneste dage har russiske tropper angiveligt taget plads på Krim, og tirsdag aften sagde en talsmand for grænsepolitiet, at russisk militær har taget kontrol over en ukrainsk grænsepost.

På Østerbro i København, langt fra død, våben og besættelse, er den 42-årige herboende ukrainer Arthur Kochoyan mødt op til demonstrationen. Det er svært for ham at begribe, at russerne føler, at de har ret til at sende tropper ind i Ukraine.

»Hvad end der sker i Ukraine, er det Ukraines interne problemer. De har ikke ret til at komme med hærens tropper og våben. Ingen i Ukraine gør russerne ondt,« konstaterer Arthur Kochoyan, som er forhenværende researcher på Københavns Universitet.

Konflikten begyndte for alvor, da demonstranter besatte Uafhængighedspladsen sidste efterår, fordi den nu afsatte præsident, Viktor Janukovitj afviste tættere bånd med EU for i stedet at arbejde tættere sammen med Rusland. Netop forholdet til Rusland er en af stridens kerner. Og at en række ukrainere på Krim-halvøen hejser de russiske flag og viser deres støtte til den russiske præsident, Vladimir Putin, er for Arthur Kochoyan uforståeligt.

»Det føles, som om de forræder deres land. Krim er historisk knyttet til Rusland, men stadigvæk giver det ikke mening for mig, at de støtter russerne,« siger han til b.dk.

Han frygter, at hans venner tilbage i Ukraine i tilfælde af en væbnet konflikt kan blive tvunget til at kæmpe mod russerne. Et folk, som ukrainerne historisk set har tætte bånd med.

»Mange ukrainere har familie og venner i Rusland. Jeg har selv venner i Rusland. Det er meget sørgeligt, at vores børn skal slås med hinanden nu, hvis krigen bryder ud. Det er forfærdeligt,« siger Arthur Kochoyan.

Demonstrationen på Østerbro er præget af bannere og billeder med variationer over samme budskab: Putin og hans styrker skal ud af Ukraine, og han skal passe sig selv og sine. Kvinden med megafonen understreger, at de ikke hader russerne - de skal bare fjerne deres tropper fra ukrainernes jord.

Demonstranternes råb har ingen effekt på fjenden, symboliseret ved den russiske ambassade på den anden side af vejen. Den store hvidkalkede kæmpe sover stille hen, uberørt, mens demonstranterne bevæger sig videre mod den amerikanske ambassade for at læse endnu et manifest op og få amerikanerne til at beskytte det ukrainske territorium på Krim.

»Putin, hold dine hænder ude af Ukraine,« lyder fra det slutteligt fra mængden.

For at se interaktiv grafik om situationen i Ukraine kan du klikke HER