*** (tre stjerner)
Man kunne forledes til at tro, at ”Deepwater Horizon” er en politisk film, der kaster kritiske øjne på storkapitalen, når den slækker på sikkerheden og ofrer både mennesker og natur.
Men det er den ikke.
”Deepwater Horizon” er mest af alten underholdende katastrofefilm, derhellere vil fortælle en historie om hverdagens små helte, dramatiseret i et giga Hollywood set-up.
Filmen tager ellers udgangspunkt i den virkelige tragedie, daboreplatformen ”Deepwater Horizon” i 2010 eksploderede i Den Mexicanske Golf. 11 blev dræbt,og 500 millioner liter råolie fossede ud i havet med katastrofale følger for både dyre- og planteliv.
Det var en menneskeskabt tragedie, og den store synder var det multinationale olie- og gasselskab BP, som slækkede på sikkerheden og dermed blev skyldig i verdenshistoriens største og mest ødelæggende menneskeskabte olieforurening. BPer sidenhen blevet dømttil at betale mere end 140 milliarder kroner i bod.
Men alt det fokuserer filmen ikke voldsomt på. I stedet har man brugt tragedien til at lave et slags heltekvad, der skal ære nogle af arbejderne på boreplatformen, især chefmekanikeren (Mark Wahlberg).
Hverdagens helte er altid godt stof, men problemet er, at der er fyret så meget op under løjerne, at man undervejs bliver i tvivl om, hvad der er sandt, og hvad der er ren Hollywood.
Selve eksplosionen og de efterfølgende hændelser er godt filmhåndværk og elementært spændende. Men det hele føles underligt hult, og hverken historien eller karaktererne formår at komme ind under huden på publikum.
Ærgerligt, for der var potentiale til et langt større og vigtigere drama om multinationale selskaber, der i evig jagt på profit tilsidesætter regler og respekt for både menneskeliv og ModerJord.