De unge mødre-Natascha Linea fortæller dagen efter tvangsfjernelsen til bt.dk, at graviditeten var planlagt, og at hun er knust over, at hun ikke må få sit barn med hjem.
Natascha Linea fra De unge mødre fik tirsdag eftermiddag tvangsfjernet sin blot fire dage gamle baby.
- Jeg er ked af, at Lia ikke kan komme med hjem. Det er en ubeskrivelig følelse. Hun skulle være hos mig og hos min familie. Det er hårdt at blive stemplet som uegnet, siger Natascha Linea til bt.dk
Natascha Linea, kendt fra Kanal 4's 'De unge mødre' var 17 år, da hun blev gravid. I fredags fødte hun den lille pige Lia, og ifølge den unge mor var graviditeten ikke et uheld.
- Det var planlagt, at vi skulle have et barn, når jeg fyldte 18 år. Men det skete i første forsøg, så jeg var 17,5 år, da jeg blev gravid. Vi ville bare tage en dag af gangen, siger Natascha Linea.
Odense kommune holdt dog fast i, at de unge forældre på 18 og 21 år ikke har evnerne til at tage sig af den lille nyfødte pige.
- Hvis Bent og jeg var 16 og 15 år, kunne jeg forstå det. Men det er vi jo ikke. Vi er blevet bedømt på fire dage, og vi kan godt lære at blive gode forældre, siger Natascha Linea.
En af begrundelserne, for at barnet skulle tvangsfjernet, var Natascha Lineas lave IQ, som er på 80, hvor normalen er 85-115.
- Bare fordi, at man ikke er de klogeste forældre, kan man godt være gode forældre. Bent er ordblind, og jeg har haft en dårlig skolegang. Derfor er min IQ målt til lav, siger Natascha Linea, der nu vil gå til ankestyrelsen for at få sit barn tilbage.
Kanal 4 har ikke skadet mig
Ifølge den unge mor var det Kanal 4, der kontaktede hende på Facebook, da hun var 16 uger henne. De har efterfølgende fulgt Natascha Linea helt vejen til retten, og selvom den unge mor ikke har fået nogen penge for det, så mener hun ikke, at programmet har udnyttet hende.
- De har overholdt de aftaler, som vi havde med dem. De har ikke presset på, men har været rigtig flinke hele vejen igennem forløbet, siger Natascha Linea.
Den unge mor fortæller, at hun sagde ja til at være med i programmet, fordi det kunne være sjovt at prøve, og fordi hun gerne ville prøve noget anderledes.
Se her hvordan det er gået 14 af de andre unge mødre:
Sådan er det gået Inge Yvonne: Sprang ud som bi-seksuel
Sådan er det gået Nadja: Blev førtidspensionist
Sådan er det gået Hannah Melissa: Ville fjerne Cecilya igen
Sådan er det gået Stine: Blev forlovet
Sådan er det gået Camilla: Blev skilt
Sådan er det gået June: Gift og studerende
Sådan er det gået Kristina: Mangler kærligheden
Sådan er det gået Christina: Vægttab gik i stå
Sådan er det gået Sabrina: Vil have Simon igen
Sådan er det gået Nanna: Mangler gnisten
Sådan er det gået Glennie: Aborterede nytårsaften