Når Kanal 4 skyder den nye sæson af De unge mødre i gang, er der som altid drama på programmet.

For cirka halvanden måned siden blev den 25-årige Camilla Framnes nemlig indlagt på grund af kraftige smerter og vedvarende blærebetændelse. Det viste sig at være en kronisk blæresygdom.

- Efter otte års kamp er jeg kommet igennem systemet og har fået en diagnose, fortæller en lettet Camilla Framnes til bt.dk

Hun troede i første omgang, at smerterne kom, fordi hun havde fået to børn, og blærebetændelse derfor var helt almindeligt. Men efter en kikkertundersøgelse fik hun en klokkeklar diagnose, som betyder, at hun nu skal have medicin resten af sit liv.

SE HVORDAN DET ER GÅET ANDRE AF DE UNGE MØDRE NEDERST I ARTIKLEN

Slåsser med selvværdet

Oven i sygdommen kæmper Camilla Framnes i øjeblikket også mod kiloene.

Den 25-årige unge mor havde ellers tabt hele 64 kilo, men på grund af et rygestop er seks kilo røget på igen.

- Uanset hvor meget jeg har trænet, og hvor sundt jeg har spist, så er vægten bare gået opad. Så lige nu slåsser jeg rigtig meget med selvværdet, siger Camilla.

Hun mener dog ikke, at hverken sygdom eller selvværd er gået udover forholdet til kæresten Kevin Larsen, som friede til hende under et foredrag i november sidste år.

- Jeg har haft mange tudeture. Man når lige at kravle op over bakken og se solskinnet, så suser man ned igen. Men der har Kevin heldigvis bare været rigtig støttende, fortæller den unge, nordjyske mor.

Kevin Larsen har en datter fra et tidligere forhold, og Camilla har sønnerne Oliver og Sebastian.

Parret oplyser, at de ikke har planer om flere børn her og nu, men de vil ikke være afvisende overfor, at familien måske bliver forøget i fremtiden.

Den nye og 17. sæson af De unge mødre har premiere den 13. august klokken 21.00 på Kanal 4.

Se her hvordan det er gået 14 andre af de unge mødre:

Sådan er det gået Inge Yvonne: Sprang ud som bi-seksuel

Sådan er det gået Nadja: Blev førtidspensionist

Sådan er det gået Hannah Melissa: Ville fjerne Cecilya igen

Sådan er det gået Stine: Blev forlovet

Sådan er det gået Camilla: Blev skilt

Sådan er det gået June: Gift og studerende

Sådan er det gået Kristina: Mangler kærligheden

Sådan er det gået Christina: Vægttab gik i stå

Sådan er det gået Natacha: Kæmper stadig

Sådan er det gået Sabrina: Vil have Simon igen

Sådan er det gået Nanna: Mangler gnisten

Sådan er det gået Glennie: Aborterede nytårsaften

Sådan er det gået Katherina: Fik 3. barn