De er begge født i 1992. De er barndomsvenner og har fulgt hinanden gennem ungdomsrækkerne i Middelfart og OB. Nu er de sammen igen på landsholdet. BT har mødt de bedste venner Christian Eriksen og Rasmus Falk
Drømmen
De har spillet sammen i hele barndommen og har ofte snakket om den dag, hvor de sammen kunne trække i landsholdstrøjen. Da Morten Olsen udtog truppen til kampene mod Malta og Armenien var drømmen blevet til virkelighed.
Christian: - Det er en drøm, der går i opfyldelse, at vi nu er sammen på landsholdet. Vi har jo tit snakket sammen om, at vi skulle på landsholdet, så vi kunne spille sammen, og nu er det endelig lykkes. Det er helt fantastisk, det er så fedt, og jeg er sindssygt glad på Rasmus’ vegne. Det har han fuldt ud fortjent.
Rasmus: - Det har været en drøm. Det er ikke noget, vi har snakket åbent om, men man har da tænkt, at det kunne være vildt stort, at to, der har kendt hinanden i så lang tid, er på samme alder og altid har spillet på hold sammen, skulle spille sammen på landsholdet. Det er ligesom at have en bror med. En fed følelse.
"Crille" og "Ralle" i Middelfart
Christian Eriksen og Rasmus Falk, eller ’Crille’ og ’Ralle’, som de blev kaldt, blev meldt ind i Middelfart, da de var fire år. De har fulgtes ad op igennem ungdomsrækkerne, og især indendørs ved de mange stævner i Odense Idrætshal fejrede de to teknikere de første spæde triumfer i de mange turneringer. De to blev hurtigt rykket en årgang op, og i 2004/05 skiftede de til OB, hvor de også blev tilknyttet Hjalleseskolen, og hvor de i 2006 vandt DM for drenge og senere DM for juniorer.
Christian: - Fra vores barndom i Middelfart husker jeg alle de timer, vi har brugt på fodbold. Alle de kampe, vi har spillet på Middelfarts baner og i indendørs haller. Jeg husker fodbold i Ådalen i OB, jeg husker, at jeg cykler hjem til ham op ad den modbydeligste bakke, verdens vildeste bakke, jeg husker at spille badminton sammen – ja, at lave alt sammen. På banen var det sådan, at jeg lagde op til målene, og Rasmus scorede, og vi har også scoret ved kun at spille til hinanden hele vejen ned til målet. De andre på holdet måtte forsvare, for det gjorde vi ikke.
Rasmus: - Jeg husker rigtigt mange ting. Vi var hele tiden sammen, også i fritiden. Vi havde mange togture sammen, fordi vi fulgtes ad til træning og senere til skole i Odense. Det har altid været sjovt, og det var altid fodbold. Vi gik også på et tidspunkt på hver vores skole, hvor vi så konkurrerede en del, når vi spillede mod hinanden. Vi spillede også tit håndbold på enten mit eller Christians værelse, hvor vi naturligvis forsøgte ikke at smadre ting, hvilket ikke lykkedes.
Med far som træner
I Middelfart var det Christian Eriksens far, Thomas, der var træner for de hold i de små årgange, mikroput og lilleput, hvor Eriksen og Falk spillede. Dertil var Rasmus Falks far, Erik Jensen, tilknyttet holdene som special-træner, som supplerede med teknik-træning.
Christian: - Jeg havde min far, Thomas, som træner, og det er naturligvis sjovt at have sin far som egen træner. Han stod for den normale træning, og så kom Erik, Rasmus’ far, og hjalp med at lave specialtræning. Det var min far, der trænede os to gange om ugen og hans far to gange om ugen.
Rasmus: - Christians far var cheftræner for holdet, mens min far leverede noget teknisk træning, hvilket han også gjorde mange andre steder på Fyn. Både når min far og Christians far trænede os, var det meget teknisk anlagt træning. Det var det nærmest hele tiden.
Prøvetræning hos Mourinho
I 2006 blev Christian Eriksen og Rasmus Falk tilbudt en prøvetræning i Chelsea, og de drog sammen til London.
Christian: - Jeg tror næsten, at jeg husker flyveturen til London bedst, for jeg valgte at brække mig på den flyvetur. Så husker jeg en kamp mod West ham, hvor vi møder nogle kæmpestore klepperter, og vi var altså ikke særligt store.
Rasmus: - Jeg kan huske, at vi begge blev syge i flyet, for vi fløj jo ikke så tit på det tidspunkt. Men ellers var det fantastisk at opleve. Det var helt andre rammer, et fedt hotel og en fantastisk restaurant, hvor vi kunne vælge, hvad vi ville have, og det var jo stort for os. Der var fire træningsbaner med varme i banerne. Det var der ikke engang stadioner i Danmark, der havde på det tidspunkt. Og så var der 16 greenkeepere til at pleje banerne. Man spiste middag med førsteholdet, og vi sad tæt ved José Mourinho og Andrej Sjevtjenko.
Bedste venner
I 2008 skiltes de to venners veje, da Eriksen blev tilbudt en kontrakt i Ajax, mens Falk blev i OB, selv om også han havde tilbud fra Holland. I dag holder de kontakten ved lige via Facebook og Twitter og nu altså også på det danske landshold.
Christian: - Da Rasmus var skadet, forsøgte jeg naturligvis at støtte ham. Hver gang jeg var hjemme og endelig havde fået fri af kæresten, så var der tid til Rasmus. Og vi så hinanden rigtig meget, når jeg var hjemme, og det gør vi stadig.
Rasmus: - Jeg kan godt lide, at Christian er god til at skille tingene ad, når vi er sammen, sådan at det ikke altid skal handle om fodbold. Vi kan godt lave andre ting, og det er nok fordi vi stadig har det samme forhold til hinanden, selv om der er sket så mange ting i hans og mit liv. Jeg synes ikke, han har forandret sig. Når vi er sammen os to eller sammen med vores venner i Odense, så er det stadig den samme gamle Christian, og det handler ikke om fodbold hele tiden.
Fremtid sammen?
Eriksen og Falk har spillet sammen i Middelfart, i OB og nu på det danske landshold. Kommer de også til at spille sammen på et klubhold i fremtiden?
Christian: - Jeg har jo prøvet at få ham til Ajax, men det lykkedes desværre ikke. På landsholdet er det jo lykkedes. Men det kan jo være, at jeg skal snakke med dem i Tottenham, og så må vi se, om det lykkes for os at spille sammen igen.
Rasmus: - Ja, selvfølgelig ville det være fedt at spille på samme klubhold. Men jeg skal tage det i mit tempo. Tottenham er en kæmpe klub, og det er ikke mange, der går fra OB til Tottenham. Men jeg håber da, at jeg skal spille på det højeste niveau på et tidspunkt, og så må vi se, om det bliver med Christian.