De rigeste må vinke farvel til børne- check
En ny undersøgelse viser, at et flertal af danskerne er klar til at skære i børnepengene for de bedst stillede familier.
En ny undersøgelse viser, at et flertal af danskerne er klar til at skære i børnepengene for de bedst stillede familier.
De mest velstillede børnefamilier burde ikke modtage nogen børnecheck, hvis det stod til et flertal af danskerne. Det viser en ny undersøgelse som YouGov har foretaget for fagbevægelsens ugebrev A4.
I den svarer 71 procent af de adspurgte, at retten til den såkaldte børneydelse skal være afhængig af indkomst, mens blot 14 procent mener, at børnechecken skal bestå i sin nuværende form.
LÆS OGSÅ:
Undersøgelsen er gennemført efter, at både regeringen og Dansk Folkeparti har debatteret, hvorvidt alle skal have ret til børnepenge.
Finansordfører for Socialdemokraterne, John Dyrby Poulsen, vil endnu ikke løfte sløret for, om børnechecken bliver en del af den kommende skattereform. Men han bekræfter, at det bestemt ikke er udelukket.
- Vi lægger op til en skattereform, hvor vi er helt åbne for, hvad vi kan inddrage, og der er ingen hellige køer. Vi skal hele vejen rundt, og derfor skal vi også kigge på børnechecken, siger han til A4.
Socialdemokraterne har før luftet tanken om, at begynde en aftrapning af husstandsindkomster på over 600.000 kroner. Og selvom det kan ramme de mere velstillede forældre, møder idéen opbakning på tværs af indkomstskel. Blandt de familier, der har en årlig husstandsindkomst på mellem 600.000 og 799.000 kroner er 70 procent enige i, at børnechecken skal være mindre for de velstillede familier. Det samme gælder for 59 procent af de adspurgte i gruppen, der har en husstandsindkomst på mere end 800.000 kroner årligt.
LÆS OGSÅ:
Opbakningen til at skære i de rigestes børnecheck, er dog størst i gruppen af familier, der årligt har en samlet indtjening på mellem 200.000 og 399.000 kroner. Her vil hele 76 procent gøre ydelsen indkomstafhængig.
Den brede enighed rækker dog ikke helt ind på Christiansborg. Venstre advarer imod, at en lavere børnecheck vil svare til en øget beskatning, hvis de rigeste fremover skal have mindre end andre.
ER DU ENIG I, AT DE RIGESTE MÅ VINKE FARVEL TIL BØRNECHECKEN? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER:
{embedded type="node/polls" id="18638246"}