De kendte myldrede til kødgryderne
Aldrig har så mange kendte danskere været samlet i et tv-studie for at konkurrere om, hvem der er bedst til at lave mad til en ny omgang af TV3´s successen ’Masterchef’, der starter i februar.
Aldrig har så mange kendte danskere været samlet i et tv-studie for at konkurrere om, hvem der er bedst til at lave mad til en ny omgang af TV3´s successen ’Masterchef’, der starter i februar.
Der blev hakket løg, og skruet godt op for blusset, da 34 kendte danskere i går gik i Metronome-studierne på Amager for at dyste om, hvem der er bedste til at lave mad.
Blodet flød fra start, da de kendte komikere, skuespillere, instruktører, sangere og en enkelt politiker tog hul på ni ugers intens konkurrence.
Her vil seerne hver dag se en deltager lægge forklædet, når tre af Danmarks bedste kokke, Anders Aagård, Thomas Herman og Thomas Castberg har bedømt retterne, og allerede i går var der en, der måtte vinke farvel til sin indre Michelin-kok..
Skuespilleren Søs Egelind var den første, der fik skåret sig under løghakningen, skarpt forfulgt af skuespilleren Gitte Nielsen og danser Steen Lund fra ’Vild med dans’, der også skulle en tur i forbindingskassen.
- Åh, det er bare ingenting. Se selv, kommentere Gitte Nielsen sit uheld og hev plastret af for snurrende kameraer.
Det er glæden ved at lave mad og lysten til at lære nogle gode tricks, der har fået de fleste til at melde sig. Hvad enten man er Venstres politiske ordfører Peder Christensen eller Vild med dans-vært Claus Elming. Mændene er også i denne omgang i overtal: 20 mod 14.
-Vi besluttede os for at lave noget, der ikke kan gå i stykker, fortæller Peter Christensen, der havde fået stand-upkomikeren Sebastian Dorset som makker i det indledende program. Han har sagt ja til at stille op, fordi der er fokus på mad
- At skulle lave mad kan ikke gå helt galt. Jeg kan godt lide at lave mad, og jeg er bedre til at lave æggekage end til at danse, forklarer han med en henvisning til partikollega Kristian Jensen, der stillede op i ’Vild med dans’.
For tv-hot-shot-værten Claus Elming er det udfordringen ved selv prøve at være deltager, der trækker: - Jeg er et konkurrencemenneske, og vil gerne vinde, hvad enten det er Ludo, indendørs fodbold eller amerikansk fodbold, og så vil jeg gerne lære at lave bedre og sundere mand og få maden til at se pænt ud.
Hans makker i køkkenet, eventyreren Bettina Aller, vil gerne lære at lave mere end de fem retter, hun altid laver derhjemme.
- Jeg går ikke så meget op i at lave mad, men nu vil jeg gå hjem og øve mig. Det har været så hyggelig og sjovt, og jeg håber at komme langt, for jeg har da et konkurrencegen og vil gerne vinde. For mig er mad også kærlighed og passion, og det har jeg masser af i mit liv, siger hun med et glimt i øjet.
TV3 har ikke været i tvivl om at fortsætte madtrenden, der startede med ’Til middag hos… og fortsatte med ’Masterchef’ i foråret.
- Mad er eviggyldigt. Det er noget, vi alle kan forholde os til. Vi spiser hver dag og har en holdning til. Nogle er gode til at lave mad, andre dårlige, men det er et konkret håndværk, siger TV3´s programdirektør Morten Mogensen, der selv sætter fiskefrikadeller meget højt på listen over livretter, og selv står for madlavningen derhjemme.
- Der er faktisk rigtig mange mænd, der interesserer sig for mad, så nu må vi se, om kvinderne får revanche fra sidst, hvor skuespilleren Tim Vladimir vandt titlen som Masterchef.