De har stået sammen på scenen i Cirkusrevyen så mange gange, at kuglerammen ikke er stor nok til at tælle dem. Udenfor scenen i Danmarks største sommerteater har Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard hen ad vejen fået et tæt venskab. Det har ført til, at de nu også arbejder sammen udenfor scenen på Bakken.

Tomandsstykket ’Livet – hvor svært ka' det være?’ spillede en måned i København i vinter. I sensommeren sættes det op på Aarhus Teater.

»På en måde er der jo tale om et arrangeret venskab. Vi var de to unge i Cirkusrevyen, da vi kom til at optræde sammen herude. Derfor kom vi til at hænge lidt ud sammen. Henrik skriver meget. Han har mange idéer, som han lige ville vende med mig i garderoben. Der viste sig hurtigt, at der var en fælles humor,« siger Niels Ellegaard, 55.

»Vi er stadig de to unge,« siger Henrik Lykkegaard, 52, med en kærlig hilsen til Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard.

»Niels og jeg lader hinanden være i fred. Vi sidder ikke og piller i navlen. Det er ikke alt, der bliver vendt, når vi er sammen,« tilføjer han.

Det er midt i Cirkusrevy-sæsonen. BT møder de to skuespillere indendøre i et af revyejer Torben Træsko Pedersens kontorer et par timer inden, de skal på scenen - udenfor er det en af de sjældne, solrige og varme sommerdage.

Det er populært i kontoret. Næste dag skal de to skuespillere ud at sejle i en båd, de har købt sammen med en tredje ven. Bl.a. med det formål at tilføre venskabet en ekstra dimension.

»Det er en lille, billig glasfiberbåd. Ikke noget vildt. Jeg kan ikke sejle, jeg er letmatros, jeg står bare og kigger på de to andre. Det er jeg til gengæld god til. Det er en hyggelig måde at prøve noget nyt som venner,« siger Henrik Lykkegaard.

De to skuespillere spiller de eneste roller i ’Livet – hvor svært ka' det være?’. Det fortæller – baglæns – de to mænds livshistorie gennem forskellige livsfaser.

Ellegaard spiller en forsagt akademiker med en bristet forfatterdrøm, Lykkegaard en mere frembrusende iværksætter, der går på nedenom og hjem og bliver tørstig. Det handler om, hvordan mænd er sammen i tykt og tyndt. Om et mandevenskab.

»Der er flere damer, der har sagt, at det er sjovt at få et indblik i mandeverdenen. Vi har ikke opfundet den dybe tallerken, men det er et ærligt spil om mænd. Der er nogle pauser indimellem, som kan virke umotiverede for kvinder. Når der ikke bliver sagt noget minut, er det virkelig sært for nogle kvinder,« siger Henrik Lykkegaard.

Kunne I se jer selv spille sammen i en større sammenhæng?

»Vi bliver nogle gange spurgt. Jeg er ikke kræsen, men det betyder noget for mig, hvem jeg arbejder sammen med mere end, hvad jeg arbejder med. Men det er jo ikke nok, at man bare har det sjovt sammen. Der skal være den rigtige tekst,« siger Henrik Lykkegaard.

Kan du forestille dig at lave Cirkusrevy, indtil du er 70?

»Jeg tænker ikke så meget på den måde. Det er en meget omskiftelig branche, jeg arbejder i. For første gang i år, i min syttende Cirkusrevy, at jeg har hængt noget op i min garderobe. Det er et princip. Jeg har altid mine ting stående i en taske. Det er en god fornemmelse. For mig er det forkert, hvis jeg ikke er sulten og har fornemmelsen, at der noget andet et sted. Det kan lyde frelst, for det er et super godt job, jeg har. Men man skal passe på med at gro fast,« siger Henrik Lykkegaard.

»Netop derfor stoppede jeg på Aarhus Teater efter 12 år. Man risikerer at miste sin nysgerrighed, tilføjer Niels Ellegaard.

»Jeg søger af og til. Jeg ringer til folk og siger, jeg har ikke noget alvorligt teater i vinter, sig til, hvis I hører noget. Nogle gange lykkes det. Jeg bliver ved herude på Bakken, fordi det ligger mit hjerte nær, og jeg virkelig kan lide det. Og jeg har muligheden for at skrive,« siger Henrik Lykkegaard, der også skriver teater, når han ellers har tid.

Han står bl.a. bag fordanskningen af Monty Python-musicalen 'Spamalot'. Og sidder lige nu og nørkler med en dansk tekst til en musical.

Jeg har læst at Scarlett Johansson kunne tænke sig at arbejde i København? Måske noget for jer?

»Hun har ringet, men det blev et klart nej. Hun siger os overhovedet ikke noget. Slet ikke,« siger Henrik Lykkegaard med det karakteristiske ubevægelige, ’deadpan’ ansigt, der efter 17 år i Cirkusrevyen må siges at være en integreret del af den danske sommer.