41 jubilarer blev hyldet på BT efter det 45. Eremitageløb

De var Danmarks motionspionerer, og lørdag blev de hyldet på BT.

41 løbere har gennemført Eremitageløbet i Dyrehaven hvert år siden 1969, og BTs chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, kunne ved en festlighed i Det Berlingske Hus overrække dem en 45 års jubilæumsmedalje for den unikke præstation. En særlig hyldest var der til E-løbets to idémænd, Peter Schnohr, Københavns Idræts-Forening, og Svend W. Carlsen, Københavns Skiklub, der blev udnævnt til løbets første æresmedlemmer.

- Peter Schnohr var som ung læge en hurtig mand, som løb 100 meter på 11.0 sekunder og senere blev maratonløber og 100 kilometer-løber, sagde Olav Skaaning Andersen.

- Peter har siddet i Eremitageløbets ledelse fra den allerførste dag og har også 45 års jubilæum i år. I målområdet har han taget imod over 600.000 løbere fra fire til 96 år, og det burde give ham en plads i Guinness Book of Records.

Svend W. Carlsen var Danmarks bedste skiløber i 60erne og deltog i vinter-OL i 1964 og 1968.

- Men skiløb var ikke Svends eneste talent. Han blev også dansk mester på maraton, og i Laserjolle vandt han både Europamesterskabet og blev dansk og nordisk mester. Og mange vil stadig huske, at han sejlede Tornado sammen med Paul Elvstrøm, sagde Olav Skaaning Andersen.

For de 41 trofaste E-løbere er løb en livsstil. Eller som den eneste jyske jubilar, Bjørn Ask Hansen, 69, Kølkær, formulerer det:

- Selv om det gør ondt på de sidste kilometer, er der ingen af os, der vil undvære Eremitageløbet.

I 40 års jubilæumsløbet i 2008 blev Bjørn Ask Hansen næsthurtigste jubilar, slået af Flemming Bistrup. I år var det også en Flemming, der slog ham, Hvidovre-løberen Flemming Skouboe.

- Jeg er den evige toer, ler han.

For fem år siden fik Slawek Szrenk, 67, Kastrup, tatoveret E-løbets egeblad med tallet 40 på højre ben.

- I 2018 skal jeg have tatoveret 50 på det andet, siger han storsmilende.


De 41 jubilarer er følgende:

Peter Skov, 2765 Smørum.

Erik Trolle, 3150 Hellebæk.

Ole Iversen, 2670 Greve.

Ib Steen Olsen, 2830 Virum.

Flemming Skouboe, 2650 Hvidovre.

Leif Rantzau, 4180 Sorø.

Flemming Aureld, 2100 København Ø.

Paul H. Petersen, 3660 Stenløse.

Ole Jacobsen, 2860 Søborg.

Flemming Rasmussen, 2625 Vallensbæk.

Arne Rasmussen, 2760 Måløv.

Slawek Szrenk, 2770 Kastrup.

Vagn Krogh Hansen, 2860 Søborg.

Jens Sund, 2950 Vedbæk.

Ulf Bondesen, 2750 Ballerup.

Torben Svejstrup, 5900 Rudkøbing.

Ejvind Brath Jensen, 3520 Farum.

Bent M. Jering, 2820 Gentofte.

Jørgen Poulsen, 2500 Valby.

Bjørn Ask Hansen, 7400 Herning.

Mogens Laybourn, 3650 Ølstykke.

Bent Frandsen, 2610 Rødovre.

Bent Høyer-Hansen, 2820 Gentofte.

Jørgen Vilhelmsen, 2770 Kastrup.

Leif Høgsvig, 4320 Lejre.

Kurt Jochumsen, 4300 Holbæk.

Hans Nielsen, 4600 Køge.

John E. Hansen, 3400 Hillerød.

Poul Tage Holm, 4000 Roskilde.

Leif S. Petersen, 4700 Næstved.

Inge Petersen, 3630 Jægerspris.

Henning Petersen, 3630 Jægerspris.

Henrik Marqvertsen, 4300 Holbæk.

Jørgen Windelev, 2942 Skodsborg.

Hans S. Jensen, 4941 Bandholm.

Jørn Lundsgaard, 3000 Helsingør.

Torben Ploug, 2750 Ballerup.

Erik Rolf Pedersen, 2800 Kongens Lyngby.

Asmund Skovmand, 2730 Herlev.

Flemming Bistrup, 2000 Frederiksberg

Frede Hansen, 2730 Herlev