Familier, skoler og samfundet skal være parate, når kræftsyge vender tilbage til deres normale liv. For i dag overlever halvdelen af alle, der får en kræftdiagnose, og for børn ser det endnu bedre ud: tre ud af fire vender tilbage til livet.

Sidst i 1980erne lavede Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse, der viste, at Danmark sakkede langt bagud i forhold til vores nabolande. Diagnoserne blev stillet for sent, kirurgien haltede, vi manglede udstyr, og ikke alle kemo-kure var indført. Overlevelsesraterne så selvsagt dystre ud, men i dag - især på børnecancer-området - stiger chancerne faktisk for at overleve.

- Mange bliver forståeligt nok skræmt over at få en kræftdiagnose, fordi vi alle kender nogle tæt på os, der er døde af sygdommen, og derfor tror vi, det er en potentiel dødsdom.Prognoserne er dog i dag gode, og rigtig mange bliver raske efter en kræftsygdom. Faktisk bliver tre ud af fire børn i dag helbredt, siger professor Kjeld Schmiegelow, der er børnelæge på Rigshospitalet.

Ens behandling i Norden

I 1980erne lå chancerne for at overleve f.eks blodkræft som barn i Danmark 10-15 pct. under vores nordiske naboer, men i dag er helbredelsesraten den samme i hele Norden. Det afspejler, at vi i dag giver samme behandling.

Men flere overlevende betyder nye udfordringer.

- Formålet er ikke længere blot at kontrollere patientens kræftsygdom. Vi må også sikre os, at patienterne kan vende tilbage til en normal dagligdag. Og vi skal tage hensyn til bivirkningerne, så børnene kan få et godt liv, siger Kjeld Schmiegelow.

Centraliseret behandling

Den forbedrede overlevelsesrate skyldes bl.a., at man har centraliseret kræftbehandlingerne, så man ikke, som før i tiden, behandler kræft på et hav af afdelinger landet over, men har samlet det på børnekræftafdelingerne i Aarhus, Aalborg, Odense og på Rigshospitalet i København.

Samtidig arbejder man på at skræddersy kræftbehandlingen ud fra patienternes arvemateriale, fordi ikke alle tåler kemoterapi og stråler lige godt.

- Det er enormt dyrt at investere i det komplekse program, man har iværkssat på børneområdet, men et godt budskab til politikerne er: Det virker, siger overlægen.

Lidt anderledes ser det ud med hensyn til voksencancer, fortæller overlæge og forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Hans Storm.

- Det politiske mål om at have en kræftbehandling i verdensklasse er vi stadig et stykke fra, når det gælder voksne. Her befinder vi os stadig i 1. division, fordi danskerne altså er væsentlig usundere end f.eks. svenskere og nordmænd, når det kommer til f.eks. rygning, siger Hans Storm.

Screening hjælper

Screenings-programmer, som dem vi kender for livmoderhalskræft og brystkræft, er et af de tiltag, der hjælper til at finde flere kræfttilfælde tidligt. Det forbedrer behandlingsmulighederne. Derfor vil alle over 50 år blive tilbudt tyktarmsscreening om to år, i 2014.

Tidlig behandling vigtigt

- Ligesom i gas- og vandmesterbranchen er det nu engang lettere for en læge at hjælpe og helbrede, jo tidligere kræftsygdommen opdages, og jo mindre den er.

Derfor skal vi stadig blive bedre til at lytte til vores krop og ved mistanke gå til læge, ligesom lægerne skal acceptere, at der kommer flere ind med en mistanke, som senere afkræftes. For hver 100 patienter med mistanke om lungekræft vil man kun være mellem to og fire.

Men det koster, hvis vi vil i verdensklasse, siger Hans Storm