Det begyndte uskyldigt med lommelygter på en mark i Jylland. Men indsatsen med at indsamle våben til modstandsbevægelsen kom til at koste otte helt almindelige mænd livet. Heriblandt en far og hans søn.

De var helt almindelige jyske mænd uden militær træning. En kroejer, en dyrlæge, en karetmager, en mekaniker, en landbrugselev, en bryggeriarbejder, en møller og en radioreparatør.

Fælles havde de et ønske om at ’gøre noget’ og ikke bare forholde sig passivt til den tyske besættelsesmagt. Det kom til at koste dem livet.

Læs også:

Gruppen blev etableret i marts 1943, da ejeren af Hvidsten Kro, Marius Fiil, blev kontaktet af godsejer Flemming Juncker, der sammen med faldskærmssoldaten Ole Geisler var i gang med at opbygge et netværk af modstandsfolk i Jylland.

- Det var ikke sådan, at de valgte at gå til modstand. De gik ind i det, fordi. de fik chancen - de blev spurgt. Men selvfølgelig var der andre, der blev spurgt, som valgte at sige nej, siger besættelseshistoriker Niels Gyrsting, der har skrevet en bog om gruppen.

Våben og sprængstof

På Junckers opfordring organiserede Marius Fiil opsamlingen af faldskærmsfolk og containere med våben og sprængstof, der blev kastet ned af engelske flyvere.

Den første nedkastning fandt sted på en hede tilhørende Allestrupgård nær Mariager om natten mellem den 11. og 12. marts 1943.

Ganske få personer deltog i den første aktion, men i månederne efter voksede gruppen til omkring 12 personer. Medlemmerne talte blandt andre Marius Fiils søn Niels, døtrene Gerda og Kirstine samt svigersønnen Peter Sørensen. Andre medlemmer kom fra den omkringliggende egn.

Læs også:

Lyste mod himlen

Gruppens medlemmer samledes i et moseområde, og under ledelse af faldskærmssoldaten Ole Geisler lyste de med lommelygter mod himlen for at signalere til piloten, hvor nedkastningen skulle foregå. Når containerne ramte jorden, blev de tømt af gruppens medlemmer og kastet i en nærliggende mose.

I april og maj 1943 modtog Hvidsten-gruppen 7 faldskærmsfolk og 31 containere med våben og sprængstoffer.

Modtagelserne fandt sted mindre end 10 km fra tyskernes kaserne i Randers.

Nedkastningerne fortsatte indtil en nat i eftersommeren, hvor gruppen kom til at signalere til en tysk flyver. Aktionen blev gennemført, men derefter var pladsen kompromitteret.

Til at begynde med var aktionerne forholdsvis ufarlige.

For hvis gruppen blev fanget, blev den anholdt af dansk politi og, de ville komme i et dansk fængsel. Men da samarbejdspolitikken brød sammen i sommeren 43, ændres alt. Tyskerne indførte dødsstraf til alle der medvirkede til sabotage.

Generalstrejke

- Det, der begyndte med at være uskyldigt og ikke så farligt endda, endte i noget helt andet. Gruppen valgte at fortsætte sit arbejde, selvom det var med livet som indsats. De blev fanget i den dynamik, de havde sat i gang, og følte sig kaldet af en pligt til at fortsætte, siger historiker Niels Wium Olesen fra Aarhus Universitet.

Gruppen fortsatte med at hjælpe modstandsbevægelsen, men i foråret 1944 gik det galt.

En af de faldskærmsfolk, gruppen havde hjulpet, angav gruppen under et forhør. Tidligt om morgenen 11. marts. 1944 blev ni personer fra Hvidsten-gruppen anholdt. Herunder de fem medlemmer af Fiil-familien.

17. marts blev yderligere fem medlemmer af gruppen anholdt i Hvidsten og Randers. Alle 14 modstandsfolk blev sendt til Vestre Fængsel, hvor de skulle afvente, at deres sag kom for krigsretten i Dagmarhus 25. juni.

Otte blev idømt dødsstraf og henrettet med skud i Ryvangen fire dage efter. Henrettelserne udløste generalstrejke og uroligheder i gaderne, og Hvidsten-gruppen blev i den illegale presse udnævnt til helte.