Ajax-tæner Frank de Boer bekræfter over for den norske avis VG, at den hollandske klub er interesseret i at hente det 15-årige norske talent Martin Ødegaard til klubben.
- Hvis han skal vælge, bør han vælge Ajax. Her vil en spiller som ham få chancen. Hvis han vælger et andet sted som fx England, vil han ikke få mange muligheder. Hos os kan han få lov til at prøve sig af på førsteholdet, siger Frank de Boer til VG.
Martin Ødegaard blev i april måned i år den yngste spiller i den norske Tippeliga nogensinde, og i august måned fik 15-årige Ødegaard debut på det norske landshold, hvilket gjorde ham til den yngste norske landsholdsspiller gennem tiden. Det medførte en voldsomt europæisk interesse for det spirende talent, og klubber som FC Barcelona og Real Madrid blev nævnt som mulige fremtidsdestinationer for Ødegaard.
Del: