Aldrig har så mange af os opsøgt vores praktiserende læge for at få et forebyggende helbredscheck som i dag. Aldrig har så mange taget medicin, aldrig har så mange søgt hjælp hos alternative behandlere, og aldrig har så mange erkendt, at vores egen indsats har central betydning for vores helbred, skriver Berlingske.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der gennem spørgeskemaer til tusindevis af danskere har kortlagt vores sundhed og sygelighed - lige fra hvor stressede vi føler os over vores lægekontakter og brug af medicin til vores indsats for at forbedre helbreddet ved at stoppe med at ryge og drikke og i stedet kaste os over motion og sund kost.Budskabet er, at stadig flere af os rækker ud efter drømmen om et godt helbred ved hjælp af en fornuftig livsstil og en bred vifte af andre muligheder for enten helt at undgå at blive syge eller leve et længere, sundere liv trods kroniske sygdomme som f.eks. diabetes.- Der er kommet et enormt fokus på sundhed og livsstil. Bladene kæmper om at være Danmarks sundhedsavis, virksomheder aflønner medarbejdere med sundhedsforsikringer og tilbud om helbredstjeks, og der er et kæmpe kommercielt marked for alskens produkter. Det er en international trend, og den er langt fra toppet. I USA bruger man f.eks. dobbelt på sundhed pr. indbygger, siger direktør i Anvendt Kommunalforskning Mette Wier, som var formand for Forebyggeleskommissionen.Ifølge undersøgelsen holder mange danskere godt øje med, hvordan de har det. To tredjedele af kvinderne har fået målt blodtryk inden for det seneste år, mens det blandt mændene er godt halvdelen. Flere og flere får kontrolleret deres syn, og tilsvarende er der sket en stigning i forekomsten af danskere, som på det seneste har fået målt kolesteroltal.Påfaldende er det også, at der er sket en markant stigning i andelen af danskere, der har været til en forebyggende helbredsamtale inden for de seneste tre år, og særligt stærkt er udviklingen gået, efter at en ordning om såkaldte forebyggelseskonsultationer blev introduceret i en overenskomst mellem de praktiserende læger og regionerne i 2006. Blandt danskere på 65 år og derover er det 60-70 pct., der gør brug af den mulighed.Danskernes sundhedsjagt kædes også sammen med de hyppige beskrivelser af den pauvre middellevetid herhjemme. Mens danskerne i 1950erne levede længere end stort set alle andre mennesker i verden, dør vi i dag tidligere end stort set alle andre. Især danske kvinder ligger helt i bunden blandt vestlige lande, når det gælder middellevetid.Det er gået fremad i de senere år, hvor middellevetiden er øget et to-tre måneder om året. Men det går også fremad i de lande, vi sammenligner os med, og dermed er afstanden til f.eks. svenskerne stadig omkring to-tre år.Derfor betragtes danskerne stigende motivation til at passe godt på sig selv med tilfredshed blandt forebyggelseseksperter. Men vurderingen er også, at der forestår en betydelig indsats for at bringe middellevetiden væsentligt i vejret, og der også må flere såkaldte strukturelle tiltag til, f.eks. yderligere stramninger af rygeforbuddet.- Det har taget 50 år at ryge ned i bunden af tabellen, så vi kommer ikke op i toppen igen på en eftermiddag. Men undersøgelsen viser, at der er et ønske om at gøre noget, og derfor ser det ikke helt sort ud. Den gode vilje er der. Men hvis man har røget og drukket i mange år, kan det være svært bare at holde op. Der skal hjælp til, siger forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.Forskere peger også på, at det er de veluddannede og de ressorucestærke, der bedst kan håndtere de mange informationer om sund livsstil og omsætte dem til handling. Den nye undersøgelse viser f.eks., at andelen med et usundt kostmønster er markant større blandt arbejdsløse og førtidspensionister end blandt folk i beskæftigelse.- Der sker en vis polarisering, og det er et problem. En stor del af danskerne flytter sig hurtigt, men der er også en del, som gerne vil leve sundere, men har svært ved at gøre det i praksis – og endelig er der nogle, der står helt af og slet ikke interesserer sig for det, siger Mette Wier til Berlingske.