Danskerne låner euro
Danskerne låner euro
Danskerne låner euro
Danskerne ser ud til at have taget eurolånene til sig, og på nuværende tidspunkt har Nykredit rundet en milliard i udbetalte eurolån, siden realkreditinstituttet introducerede eurolån i juni 1998. Det har givet Nykredit en markedsandel på 60 pct. af de samlede eurolån.
Det er især landbruget, der låner i euro, og mens dette erhverv tegner sig for 65 pct. af eurolånene, er boligejerne noget mere tilbageholdende med kun fem pct.
Langt hovedparten af eurolånene er optaget som tilpasningslån, typisk med
en et-årig rentetilpasning. Renteforskellen mellem lån i euro og danske kroner
er stigende, og udgør i dag godt 1,25 pct. for lån med rentetilpasning om
seks måneder og 0,75 pct. med rentetilpasning om halvandet år./ritzau/