Danskerne hurtigt ude af hospitalssengen
Danskerne hurtigt ude af hospitalssengen
Danskerne hurtigt ude af hospitalssengen
De syge i de industrialiserede OECD-lande - heriblandt danskerne - bliver hurtigere og hurtigere raske. I hvert fald ligger de kortere tid på hospitalet. Men der er store forskelle mellem de enkelte lande. Får man fjernet sin blindtarm i Danmark, ligger man typisk på hospitalet i omkring fire dage. En tysker derimod letter sig først fra hospitalssengen efter cirka syv dage.
Når det gælder hjerteanfald er billedet det samme. Her er danskeren ude af hospitalet efter omkring syv dage, mens tyskeren efter et hjerteanfald ligger 16 dage på hospitalet. Nybagte danske mødre bruger kun tre dage på hospitalet, mens den tyske mor er indlagt i cirka fem dage.
Sundhedsudgifterne i OECD-landene har siden 1990 ligget på et stabilt niveau. Målt i forhold til bruttonationalproduktet brugte OECD-landene i 1998 i gennemsnit 8,3 procent af deres bruttonationalprodukt på sundhedsudgifter. De danske udgifter rammer lige nøjagtigt OECD-gennemsnittet.
/ritzau/