Danskerne hører til blandt de rigeste i Europa
Danskerne ligger på en sjetteplads over lande i EU, hvor indbyggerne har størst køber kraft.
Danskerne ligger på en sjetteplads over lande i EU, hvor indbyggerne har størst køber kraft.
Danskerne hører til blandt EUs rigeste.
En ny opgørelse fra EUs statistiske bureau, Eurostat, viser, at danskerne er en af de befolkningsgrupper, som har højest købekraft i Europa. Det er Eurostat kommet frem til ved at analysere de 27 medlemslandes bruttonationalprodukter (BNP) pr. indbygger.
Danmark kommer ind på en 6. plads i et tæt kapløb med hollænderne, østrigerne, irerne og svenskerne, der i nævnte rækkefølge sniger sig ind på 2.-5.-pladserne med et BNP, der ligger mellem 26 og 30 procent højere end gennemsnittet i EU. Danskerne har hele 25 procent flere penge end den gennemsnitlige EU-borger, viser gennemgangen.
Mens der relativt set er stor lighed mellem de nævnte lande, så er der markant forskel på top og bund i EU. Indbyggerne i Luxembourg topper listen og har en købekraft, der ligger 174 procent over gennemsnittet, mens befolkningen i Rumænien og Bulgarien har mindre end halvt så mange penge mellem hænderne som gennemsnittet i EU.
De kriseramte grækerne klemmer sig ind på en 17. plads på listen over lande som Portugal, Polen og de baltiske lande.