»Det er ikke forventningen, og det har det aldrig været, at andre end prins Christian til sin tid skal have årpenge.«

Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby sprang en bombe i mandags, da hun til DR meddelte, at det aldrig har været tænkt, at andre end den direkte tronfølger - kronprinsparrets førstefødte prins Christian - skal have tildelt årpenge.

Debatten om apanage til Kongehusets yngre medlemmer har raset over det ganske land de seneste dage. Særligt med anledning i, at prins Joachim og grevinde Alexandras ældste søn, prins Nicolai, til næste år fylder 18 år.

Og står det til BT's brugere er der ingen tvivl: Prins Nicolai bør ikke få apanage betalt af skatteydernes penge.

Hele 73 procent af de næsten 12.000, som stemte i vores afstemning, er modstandere af årpenge til den snart myndige prins.

Dermed er brugerne på linje med flere politikere, som har været ude at sige, at der må være grænser for, hvem fra Kongehuset, der fremover modtager årpenge - især når dronning Margrethe og prins Henrik har otte børnebørn.

På BT's Facebook-side foregår der også en ivrig debat om emnet under artiklerne om Kongehusets overraskende udmelding i mandags. Det er dog ikke så meget apanagen til dronning Margrethes børnebørn, men selve spørgsmålet om, hvorvidt vi som skatteydere bør betale penge til kongehuset eller ej, der bliver diskuteret.

Mange påpeger, at Kongehuset gør fremragende reklame for Danmark og argumenterer på den baggrund for, at vi fortsat bør betale årpenge til alle myndige medlemmer af den royale familie.

Andre tager afsæt i kommunikationschef Lene Ballebys udmelding og mener, det er på høje tid at få afskaffet apanagen for alle andre end regentparret, kronprinsparret og prins Christian - når han fylder 18 år.

I debattråden er der kun ganske få, som ønsker apanagen helt afskaffet.

Overfor BT forklarer kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen, at det siden 1849 havde været fast praksis, at årpenge kun blev bevilget til tronfølgere og deres ægtefæller samt til enkedronninger, senest dronning Ingrid.

Men i 1995 blev kredsen af årpengeberettigede udvidet, da Folketinget med stort flertal besluttede at bevilge apanage til prins Joachim i forbindelse med hans bryllup i 1995.

Derfor har Kongehuset i princippet ret til at bede om apanage til prins Joachims børn. Det kommer dog nok ikke til at ske, mener historikeren.

»De har i princippet ret til det, men spørgsmålet er så, om det er klogt i den nuværende situation,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Uanset hvad vil debatten om årpengene til de kongelige næppe gå i sig selv foreløbig.