'Kønsstereotypt' og 'sexistisk' er bare nogle af de ord, der blev brugt til at beskrive onsdagens udgave af 'Den store bagedyst'.
Det populære DR-program havde i onsdagens udgave temaet 'mandehørm' - et tema, der fik flere seere op i det røde felt for at definere kage og brød ud fra kønsstereotype parametre.
Særligt arrige blev mange, da deltageren Gunnar måtte forlade programmet, fordi hans mesterværkskage ifølge dommerne simpelthen ikke var maskulin nok. Opgaven var at lave en polterabendkage, der stadig holdte sig til temaet mandehørm, og denne kategori valgte Gunnar at fortolke ved at lave en lyserød kage med et par fødder under et tæppe - som skulle forestille to mennesker have sex.
Ifølge Mette Blomsterberg mindede kagen dog mest af alt om en dåbskage, og Gunnar måtte forlade konkurrencen.
På DR1's Facebookside er flere seere stærkt utilfredse med både programmets tema og det faktum, at Gunnar røg ud, fordi hans lyserøde kage ikke levede op til et maskulint ideal.Og på det sociale medie Twitter kommer flere danskere med stikpiller til DR for at smide Gunnar ud.
Flere kommer også med ironiske bud på, hvilke andre temaer man kunne forestille sig, at DR ville tage op.
En bruger kommer også med sit eget bud på kager, der repræsenterer de maskuline dyder.
Selvom mange er voldsomt vrede over, at Gunnar måtte forlade Den store bagedyst onsdag, er der også flere, der mener, at der måske bliver snakket en anelse for meget om det. Blandt andet komiker Anders Fjeldsted.
