Nabokrige har alvorlige konsekvenser for helbredet. Alligevel klager vi på livet løs over hinanden. BT har kortlagt, hvad det er ved naboen, der irriterer os mest
Haner der galer, byggeaffald som roder, vildtvoksende hække og lugtende affald.
Vi klager på livet løs over hinanden til landets kommuner, men hvad er det ved vores naboer, der går os så meget på nerverne, at vi ender i langvarige konflikter, der kan have alvorlige konsekvenser for helbredet, og som forvandler et trygt hjem til en slagmark.
BT har søgt aktindsigt i naboklager hos alle landets kommuner, og en gennemgang af klagerne tegner et klart mønster af, hvornår vi får nok.
Uenighederne blusser op på grund af byggesager, støj, lugt, uorden, adfærd og hegnsynssager, hvor der er opstået uenighed om skellet mellem to grunde.
Flere konflikter løses af advokater
Især uorden får os til at kræve kommunens indgriben overfor naboens byggeaffald, vildtvoksende hække eller faldefærdige facader, viser en gennemgang af klagerne.
Formand for Danske Boligadvokater Jan Schøtt-Petersen kan nikke genkendende til, at det er sager om byggeforhold, hegn, hæk og træer, der får os op i det røde felt.
Han fortæller, at de hos Danske Boligadvokater typisk ser to tilfældegrupper.
»En tilfældegruppe er ved akutte problemstillinger, som når nogle bygger ulovligt. De sager skal gerne have en hurtig afklaring. Andre sager er typisk når naboer har gået og brokket sig over hinanden i årevis og har fået et dårligt forhold, fordi en hæk har bredt sig eller et træ er vokset over hegnet. Der sker det, at nogen føler, at ‘nu kan det være nok«, fortæller han.
Jan Schøtt-Petersen oplever også, at advokater i højere grad end tidligere må ind over nabokonflikter, der er gået i hårdknude.
»De sager, vi har vedrørende nabotvister, er steget i de senere år. Jeg tror, det skyldes, at vi er kommet i en samfundsmodel, hvor vi kender hinanden mindre og mindre. Vi tager afsted om morgenen og kommer hjem om aftenen, og vi mødes ikke længere og snakker over hækken eller i trappeopgangen.«
Nabokrig kan være livsfarligt
Det kan dog betale sig at bevare det gode forhold til sin nabo, selv om han anlægger en grim hæk eller får en pludselig interesse for hønseavl. Forskning viser nemlig, at det kan have store konsekvenser at gå i krig mod naboen.
Rikke Lund, der er lektor i social medicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i sammenhængen mellem helbred og sociale relationer, har undersøgt, hvor meget det påvirker os at være i konflikt med naboen.
»Vi fandt en tre gange så høj dødelighed hos dem, der har alvorlige konflikter med deres naboer, og det overraskede os, at det går så voldsomt ud over helbredet«, fortæller Rikke Lund.
Hun fremhæver det høje stressniveau en nabokonflikt kan medføre som en mulig årsag.
»Vi ved ikke, hvad årsagen til den højere dødelighed er, men anden forskning antyder, at konflikter er stressende, og det kan føre til hjertekarsygdomme med forhøjet blodtryk og åreforkalkning. At være i en permanent stresssituation, som er tilfældet, hvis man i sit eget hjem ikke kan slippe væk fra konflikten, er der ingen, der har godt af.«
Hver 12. har klaget over sin nabo
Det kan derfor undre, at så mange danskere forvandler hjemmets fire vægge til en konfliktzone, men det er der ifølge psykolog, forfatter og direktør i Center for Stress og Trivsel, Jeanett Bonnichsen en god forklaring på.
»I vores bolig og på vores matrikel skal vi kunne lade paraderne falde og slappe af, og dér har vi et sted, hvor vi kan bestemme og har ejerskab. Men når nogen trænger ind i vores sikre zone, så er det, at vi begynder at blive mere tændte, og det kan være sværere at lukke ned for frustrationen, end hvis det samme var tilfældet ude i offentligheden.«
En undersøgelse foretaget af YouGov for BT viser, at hver 12. dansker på et tidspunkt har klaget over sin nabo til en myndighed.
Knud: “Min genbo truede mig med en buskrydder”
»Det her er fuldstændig uacceptabelt!«
Knud Erik Jørgensen var vred. Han havde for anden gang grebet sin genbo i at trænge ulovligt ind på sin grund for at klippe grundens levende hegn med en buskrydder.
»Jeg blev sur på min genbo og bad ham holde op med at klippe i hegnet, men i stedet for at stoppe, blev han rasende,« fortæller Knud Erik Jørgensen.
Han oplevede, at hans genbo begyndte at råbe og kalde ham psykisk syg, mens han savede løs på buskene med buskrydderen.
»Pludselig gjorde han også udfald mod mig med buskrydderen,« fortæller Knud Erik Jørgensen.
Efter optrinnet besluttede Knud Erik Jørgensen sig for at klage til hegnsynet over sin genbo.
Af hegnssynets afgørelse som BT har set, fremgår det, at Knud Erik Jørgensen har oplevet, at genboen har trængt ulovligt ind på hans grund, har klippet i hans levende hegn og har truet ham med buskrydderen.
Hegnssynet appellerer til et kompromis, og man enes om at hegnet fremover klippes ned til 2,40 meter inden hver 1. september, og at genboen selvfølgelig ikke uden videre må klippe hegnet på Knud Erik Jørgensens side.
Men sagen stopper ikke her, fortæller Knud Erik Jørgensen.
Han oplever, at hans nabo igen kommer ind på hans grund og råber ad ham, fordi han er uenig i hegnsynets afgørelse.
Knud Erik Jørgensen fortæller, at konflikten med genboen har påvirket ham og hans kones lyst til at tage op i deres sommerhus, hvor de normalt opholder sig halvdelen af året.
»Min kone var meget bekymret. Han havde optrådt meget truende og havde slået ud efter mig, og det var utroligt ubehageligt. Jeg overvejede endda på et tidspunkt at sælge huset, fordi det ikke føltes rart at have ham gående rundt.«
Knud Erik Jørgensen er ked af den utryghed, som konflikten har skabt og håber ikke, at han og hans kone fremover ser mere til genboen.
»Vi har det rigtigt godt med vores andre naboer og er utroligt glade for vores sommerhus, så jeg er glad for, vi ikke endte med at sælge huset. Men det var tæt på, og det siger noget om, hvor meget det rent faktisk påvirkede os, at vi havde de oplevelser med genboen.«
Billede af Knud Erik Jørgensens hegn efter hans genbo har klippet det
Thor: “Han er latterlig”
»Jeg ønsker ikke at bære mere benzin til bålet, men jeg synes, at han er latterlig, og jeg tror aldrig, vi kommer til at drikke en øl med hinanden over hækken.«
Sådan siger Knud Erik Jørgensens genbo Thor Lethenborg. Han forklarer, at der var en god grund til, at han gik ind på Knud Erik Jørgensens grund for at klippe hans hegn.
»Jeg arbejder med blomster og planter og ved som fagmand, at man er nødt til at klippe sådan et nøddehegn ned. Det vokser en halv til halvanden meter om året, og man kan derfor ikke bare lade det stå.«
Thor Lethenborg fortæller, at han godt kan forstå, at Knud Erik Jørgensen blev vred over, at han gik ind på hans grund og klippede hækken, men han forstår ikke, hvorfor genboen skulle involvere hegnsynet i sagen.
Han fortæller også, at han ikke gjorde udfald mod Knud Erik Jørgensen med buskrydderen.
»Han råbte til mig, og så vendte jeg mig om med buskrydderen i hænderne, men jeg truede ham ikke med den,« siger Thor Lethenborg, der forklarer, at han og hans kone har en interesse i, at nøddehegnet ikke får lov til at vokse alt for vildt, fordi det tager sollys fra deres grund.
Han er meget utilfreds med hegnsynets afgørelse og mener, det er spild af ressourcer, at kommunen sender fire mand ud for at afgøre sagen.
»Det havde været langt bedre, hvis vi havde sat os ned sammen med en konfliktmægler og en, der er dygtig til at tilskære træer, så vi sammen kunne finde en løsning,« siger Thor Lethenborg.
Han har været irriteret over sagen, men har ellers ikke skænket striden mange tanker.
»Jeg ser ham aldrig, og jeg har heller ikke noget behov for, at vi løser uenighederne mellem os,« siger Thor Lethenborg, der ikke har det dårligt over, at konflikten har skabt utryghed hos hans genbo.
»Som jeg ser det, har han selv været med til at optrappe konflikten ved at råbe og skrive alt muligt om mig til hegnsynet,« siger Thor Lethenborg og fortæller, at han ikke synes, det er grund til at bruge mere tid på sagen, og han har derfor heller ikke ønsket at stille op til foto.
»Den eneste årsag til, det er værd at udtale sig om er, at man måske kan lære af det. Jeg tror nemlig, at kommunen i højere grad burde anvende konfliktmæglere fremfor jurister fra hegnsynet i sager som vores.«