Skal danskerne vælge mellem at blive forsørget af staten eller familien, hvis de pludselig står uden arbejde, foretrækker 75 procent den offentlige støtte. Det skriver Politiken.

I en meningsmåling fra analysebureauet Norstat har tænketanken Cepos givet 1.000 danskere valget. Og svaret om, at kun 19 procent ville ty til familiens støtte i nødstilfælde, falder ikke i god jord hos den liberale tænketank.

- Velfærdsstaten har sat sig i sindene. Man har en ubetinget tillid til, at staten vil og kan forsørge os, og en tilsvarende uvilje mod at lade familien få en støtte rolle. Familien er reduceret til en følelsesmæssig relation, siger Henrik Gade Jensen, som er filosof og står bag undersøgelse som projektleder for Cepos, til Politiken.

Det er ifølge Henrik Gade Jensen et problem, at så mange sætter deres lid til det offentlige, da der er blevet færre til at finansiere goderne.

- Vi er kommet til en situation, hvor staten simpelthen ikke er i stand til at forsørge flere. Der skal findes nye veje. Hvis familier kan forsørge hinanden, bør det være første instans. Staten skal først træde til i anden instans som et beskyttelsesapparat, siger han til Politiken.

Derfor må vi gøre op med velfærdsrettighederne. Gade Jensen foreslår blandt andet ændringer i kontanthjælp og SU.

- Man bør lægge noget af forsørgelsen over i familiært regi. Man kunne fjerne SU til unge under 25 år, hvis deres forældre kan betale. Man kunne også gøre kontanthjælpen til unge under 25 år afhængig af forældrenes indtægt, lyder forslagene.

Det tror centrum-venstre-tænketanken Cevea dog ikke ville få positive følger.

- Det ville betyde, at de mennesker, der har de dårligste forudsætninger, vil få det sværest fremover. Hvis vi vælter en større del af forsørgelsen over på familierne, vil de, der ikke er født med en sølvske i munden, få sværere ved at stige op i samfundet og bryde den social arv især i forhold til uddannelse, siger analysechef Jens Jonatan Steen til Politiken.