Det er sjældent de unge akademikere fra Danmark, der bliver valgt til job i EU-systemet. Det skriver Politiken. I stedet for er det dobbelt så ofte, at finner og svenskere vinder jobvæddeløbet om højtlønnede og magtfulde ansættelser i Bruxelles, og hollandske akademikere er mere end fem gange bedre til at komme gennem EUs afgangsprøver end danskere.

- Man kan finde lande i EU, der klarer sig ringere end Danmark. Men alle dem, vi normalt sammenligner os med, klarer sig bedre. Det er ærlig talt en kilde til frustration, siger Søren Halskov, der er konsulent ved Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, til Politiken.

En tredjedel af Danmarks EU-ansatte er så langt i deres arbejdsliv, at de efter få år forlader arbejdsmarkedet, og fordi der kun er ganske få danskere til at tage over efter dem, bliver det sjældnere og sjældnere, at to kan tale dansk sammen på chefgangene.

Og det er ikke et problem, der ser ud til at forsvinde. Færre danskere søger ind i EU, og sammenlignet med andre landes kandidater består færre.

Den danske europaminister Nikolai Wammen (S) erkender, problemet er der, og i samarbejde med uddannelsesminister Morten Østergaard vil sørge for ændringer.

- Vi må erkende, at prøven og proceduren er en barriere for mange danskere. EU fremstår som et befæstet fort, som det er umuligt at trænge ind i, siger Nicolai Wammen til Politiken.

Udenrigsministeriet kørte sidste år en kampagne, der skulle tiltrække ansøgere og forberede dem på bedre resultater til prøverne. Men det lader til, at den kampagne er spillet fallit, for ansøgertallet faldt.