Danske patienter får stadig sværere ved at få adgang til nyudviklet medicin. Medicin-tilskudsnævnet, der løbende vurderer tilskud til lægemidler, har i de seneste tre år i stigende grad sagt nej til at betale høje priser for ny og avanceret medicin. Derfor må syge danskere ofte nøjes med ældre præparater, viser en gennemgang af nævnets indstillinger og Sundhedsstyrelsens afgørelser. Det skriver Berlingske.

Senest er det sket inden for smertebehandling, hvor 70.000 danskere med kroniske smerter står til et skifte fra den nyeste smerte-behandling til den klart billigere, men også aldrende morfinbehandling.

I næste måned er det så diabetesmedicinen, der står for skud. Fra 2000 til 2011 er antallet af danske diabetikere blevet fordoblet til 300.000, mens udgiften til diabetesmedicin er mere end tredoblet og nu udgør 714 millioner kroner årligt, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Væksten er drevet af nye og dyre insulinpræparater og på det seneste også af lanceringen af Novo Nordisks diabetes 2-medicin Victoza.

Fortsætter Medicintilskudsnævnet den hidtidige stil, frygter patienter og medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen, at de danske myndigheder følger de svenske og begrænser diabetikeres adgang til den nyeste, men altså også langt dyrere behandling.

Novo Nordisks adm. direktør, Lars Rebien Sørensen, kræver på den baggrund, at politikerne står til ansvar, såfremt danske diabetikere i fremtiden må nøjes med ældre medicin.

- Danske diabetikere skal ikke have en medicin, som i dag næsten udelukkende bruges i udviklingslandene. Når vi taler om kronikere, som beviseligt får dårligere livskvalitet og flere bivirkninger af den gamle medicin, så må politikerne på banen og stå til ansvar, siger Novo-topchefen til Berlingske.

Også Diabetesforeningen vurderer, at der er en reel risiko for, at Medicintilskudsnævnet nu begrænser adgangen til den nye diabetesmedicin. Foreningens administrerende direktør, Henrik Nedergaard, savner klarere politiske udmeldinger om grundlaget for nævnets arbejde.

- Der mangler gennemsigtighed. Vi må vide, hvad der foregår, for vi ved reelt ikke, om der allerede er truffet en politisk beslutning om, at der skal skæres i udgifterne til diabetesbehandlingen, siger Henrik Nedergaard.