Dansker får pris for verdens bedste pressefoto
Dansker får pris for verdens bedste pressefoto
Dansker får pris for verdens bedste pressefoto
Verdens bedste pressefoto i 1999 blev taget af den 37-årige danske pressefotograf Claus Bjørn Larsen fra Berlingske Tidende.
World Press Photo offentliggjorde i dag navnene på modtagerne af den årlige prisuddeling, og vinderen af hovedkategorien, Verdens Bedste Pressefoto, gik altså til danskeren for et foto taget under Claus Bjørn Larsens to måneder lange ophold i Kosovo under krigen.
Billedet af en såret albansk flygtning på markedspladsen i grænsebyen Kukes i Albanien blev taget den 4. april sidste år midt i et kosovoalbansk exodus med tusinder og atter tusinder af mennesker, der fordrevet fra hjem og familie væltede over grænsen fra krigshelvedet i Kosovo.
Det bedste pressefoto er valgt ud blandt 42.215 fotografier taget af 3981 af verdens førende pressefotografer fra 122 forskellige lande.