Dødsårsagen bliver fastlagt af en retsmediciner senere i dag, men alt tyder på, at der er tale om en overdosis forårsaget af te lavet på valmuer.

- Det er en trist påmindelse om, at narkotika-indholdet i valmuekapsler er ekstremt farligt, og at indtagelse af valmueprodukter kan føre til alvorlig sygdom eller død, siger Nick Preshaw fra tasmansk politi, og kalder dødsfaldet for en tragedie for den 26-årige danskers familie og venner.

Politiet advarer samtidig om, at tyveri af frøkapsler fra valmuemarker er en alvorlig forbrydelse. Politiets efterforskning omkring dødsfaldet fortsætter.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter overfor DR Nyheder, at en person er død, men ellers er der ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

»Udenrigsministeriets Borgerservice kan af hensyn til tavshedspligt i personsager ikke give yderligere oplysninger. De pårørende er underrettet,« lyder meddelelsen til DR Nyheder.

Kender du noget til sagen eller ved du, hvem der er tale om? Tip BT på tip@bt.dk.