Det bliver med assistance fra danske skibe og specialstyrker, når FN begynder opgaven med at transportere kemiske våben ud af det borgerkrigshærgede Syrien og videre til destruktion.

Den danske regeringen har efter anmodning fra FN sagt ja til at bidrage til missionen med søtransport og beskyttelse af FN-ansatte, oplyste forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og udviklingsminister Christian Friis Bach (R) efter et ekstraordinært møde fredag i Udenrigspolitisk Nævn.

Det er endnu uvist, hvornår den danske mission begynder, men det bliver tidligst kort efter 15. november, hvor indsatsen skal diskuteres i FN-regi.

»Vi kan meget hurtigt sætte det i værk at få skibe dirigeret ned til at få løst den opgave, men nu skal vi lige formelt set have den henvendelse. Men Forsvaret vil hurtigt kunne løse den opgave,« siger Nicolai Wammen.

Det er ikke på plads, hvordan det danske bidrag skal skrues sammen. Af sikkerhedsmæssige årsager ønskede ingen af de to ministre at gå i detaljer med missionen, selvom det dog står klart, at der formentlig bliver tale om et mindre mandskabsmæssigt bidrag på landjorden, da man vurderer opgaven som risikabel.

»For det personbeskyttelseshold, der skal operere i Syrien, vil der være en risiko forbundet med det, og derfor vil det også være specialuddannede soldater, der skal påtage sig den opgave. Og det vil selvfølgelig ske i et meget tæt samarbejde med FN,« sagde Nicolai Wammen.

Et bredt flertal af Folketingets partier står bag et dansk bidrag. Enhedslisten har dog forbehold, som man først vil have besvaret, og Dansk Folkeparti mener ikke, Danmark skal sende soldater med som en del af en mission.

»Jeg vil ikke have, at danske soldater skal dø på grund af det her - en ganske almindelig voldsom borgerkrig, som vi helst ikke skal engagere os i. Det har været vores udgangspunkt indtil nu, men vi ved jo ikke, hvad regeringen præcis kommer med,« sagde Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen (DF).

Den lange vej mod missionen i Syrien begyndte for alvor i slutningen af august, hvor omkring 1.500 syere mistede livet under giftgasangreb i forstæderne til den syriske hovedstad, Damaskus.

Den syriske regering nægter at stå bag angrebet, men efter længere tid med internationalt pres og trusler om angreb, gik man med til at forbyde produktion, oplagring og brug af kemiske våben i landet.

FN har som mål af få destrueret våbnene inden udgangen af juni 2014. Selvom det ikke er besluttet, hvordan den danske deltagelse skal sammensættes, så understreger Lars Bangert Struwe, forsker ved dansk Institut for Militære Studier, at Danmark er parat til at løfte opgaven.

»Til opgaverne på landjorden kan vi stille med folk fra Jægerkorpset og fra Frømandskorpset, og desuden kan vi stille med eksperter fra Ingeniørtropperne, der ved en masse om kemiske kampstoffer,« siger Lars Bangert Struwe,

Til transporten på vandet er der ligeledes flere løsningsmuligheder, påpeger han. Dels råder det danske forsvar over krigs- og støtteskibe, der kan bruges, dels kan Forsvaret hyre for eksempel civile tankskibe til transporten.