FNs Sikkerhedsråd har ikke håndteret den langstrakte konflikt i Syrien specielt overbevisende, mener udenrigsordførerne hos de Konservative og regeringspartiet de Radikale, der begge kalder reformer »nødvendige« for at få et mere handlekraftigt og tidssvarende råd.

Ifølge Per Stig Møller (K) har det i årevis givet mening at diskutere reformer af Sikkerhedsrådet, der med sin vetoret til permanente medlemmer adskillige gange har efterladt rådet handlingslammet - senest i Syrien, hvor mindst 10.000 mennesker er blevet slået ihjel siden marts 2011.

- Tænk bare på Rwanda. Det var et chok, at Sikkerhedsrådet ikke kunne reagere. Det gjorde det heller ikke i Kosovo. Og heller ikke, da De Røde Khmerer slagtede en fjerdedel af befolkningen i Cambodja. Så der er da mange ting, der peger på, at man skal lave om på rådet, siger Per Stig Møller, der som udenrigsminister i juni 2006 ledede det danske formandskab af Sikkerhedsrådet.

- Vi har arbejdet for reformer i årevis og for længst foreslået, at hvis et land ene og alene nedlægger veto, så skal man forklare sig over for generalforsamlingen. Står man til regnskab for hele verdens offentlighed, vil den man tænke sig ekstra grundigt om, inden man eventuelt vælger at smide vetokortet, forklarer Per Stig Møller, der endnu ikke har fået opbakning til forslaget i FN.

Vetoretten, som kun de fem permanente medlemmer - USA, England, Kina, Frankrig og Rusland - råder over, er langt mindre anvendt end under Den Kolde Krig. Alligevel kom vetoretten i anvendelse i februar, da Rusland og Kina stemte imod en resolution, der krævede den syriske præsident, Bashar al-Assad, fjernet fra posten.

Det fik Amnesty International til at skrive, at rådet har overflødiggjort sig selv som fredens beskytter, og siden kom vicegeneralsekretær i den danske afdeling, Trine Christensen, med den anbefaling, at man bør overveje at forbyde vetoretten i FN i tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden.

Så langt vil udenrigsordfører Rasmus Helveg Petersen (R) ikke gå. Ligesom Per Stig Møller ønsker han et mere handlekraftigt Sikkerhedsråd, men han er uenig med Amnesty International i, at det har udspillet sin rolle i sin nuværende form.

- Amnesty skal passe ganske gevaldigt på med at undergrave den eneste globale kraft, der kæmper for fred og har en mulighed for at gøre noget i Syrien. Det er for letkøbt at afskrive rådet på den måde, siger Rasmus Helveg Petersen, der erkender, at reformer af Sikkerhedsrådet kan have lange udsigter.

- Der er ikke traditioner for reformer af rådet, så det vil ikke ske lige med det samme. Det er ikke fra FN, at det syriske folk skal hente støtte lige nu, siger Rasmus Helveg Petersen.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er tilfreds med den nuværende struktur i Sikkerhedsrådet og mener, at syrerne »selv må klare paragrafferne«.