Pilgrimspræst Elisabeth Lidell kender også til problemet, men ifølge hende er det ikke noget udpræget dansk fænomen:

- Vi mødte i Spanien en mand, som var blevet skilt og ville gå en slags bodsvandring næsten ligesom i middelalderen. Jo mere ondt, det gjorde, desto bedre. Han tog tabletter mod den dårlige mave, han havde fået af alle de smertestillende piller, han tog. Det er jo sygt.

I foreningen Danske Santiagopilgrimme ved man godt, at der er folk, der får skader. Men formand Henrik Friediger kan ikke genkende bekymringen:

- Jeg er selv stødt på pilgrimme, der har fået ødelagt deres knæ, har fået senebetændelse eller fødderne ødelagt af vabler. Det er en fordel at være i rimelig form, og man skal lytte til kroppens signaler og passe på med at overanstrenge sig for meget. Man ser ofte, at folk må tage bussen eller en taxa, fordi de er uforberedte på, hvor hårdt det er. Men jeg har ikke hørt om varige skader, og jeg kender ikke til, at folk skulle fylde sig med medicin.