Lønningerne stiger ikke mere i Danmark end andre steder i Europa.

Målt over et helt tiår ligger de danske lønstigninger snarere i midterfeltet end i toppen, og derfor er der ingen grund til at bekymre sig over, at vi et enkelt år ligger i top, mener LO.

Fra 1990 til 1999 steg danskernes lønninger med 3,4 procent pr. år i gennemsnit, og det er mindre end for eksempel de tyske lønninger, der steg med 3,7 procent. I Norge, Sverige og Finland var stigningerne endnu højere, erfarer Berlingske Tidende.

Samtidig har lønstigningerne herhjemme ligget nogenlunde konstant på to-tre-fire procent, mens en række andre lande har siksakket mellem meget små og meget rundhåndede lønforhøjelser.

/ritzau/