Pigerne plejer ikke at deltage i gudtjenesten i Den Danske Kirke i Paris. Men lige denne dag – en stille, solskinssøndag to dage efter terrorangrebene, der indtil videre har kostet 129 mennesker livet og såret mere end 300 – virker det oplagt.

Danske Mathilde Steffensen på 19 og veninden Marie Estrup, 20, har boet i Paris i få måneder. Begge arbejder som au pair-piger.

Også et forbipasserende kærestepar og en ældre mand bliver inviteret med op i lejligheden til en gruppe franske studerende. De var flygtet fra området, da de hørte en skudsalve, og hjalp nu andre væk fra gaden.

»Jeg blev bange, men det var rart at komme op i lejligheden, og vi sad hele natten og fulgte med i nyhederne sammen,« fortæller Marie Estrup.

Aftenen kunne ellers meget nemt have set meget anderledes ud for hende.

»Det er svært at undgå. Men det nytter ikke noget. Jeg er lettet over, vi er ok, men dybt ulykkelig på vegne af dem, der blev ramt, og deres pårørende,« lyder det alvorligt fra Mathilde.

Begge er de meget taknemmelige for, hvordan folk har hjulpet hinanden og vist omsorg i forbindelse med terroren. Og begge er de fast besluttet på, at syv menneskers handlinger ikke skal ændre deres hverdag eller hvordan de færdes i Paris.

»Det er et helt bevidst valg,« forklarer Marie, og Mathilde tilføjer:

»Vi er blevet spurgt, om vi kunne finde på at tage hjem nu, men det har vi slet ikke overvejet. Det ville bare være at bukke under for terroristerne – det vil vi ikke!«