Dansk tøjbaron i slagsmål med vrede skotter
Manden, der grundlagde modekoncernen Carli Gry, Klaus Helmersen, er hvirvlet ind i en vaskeægte klanfejde mellem ham selv og en masse vrede fredningsfolk og naturelskere i det skotske højland.
Manden, der grundlagde modekoncernen Carli Gry, Klaus Helmersen, er hvirvlet ind i en vaskeægte klanfejde mellem ham selv og en masse vrede fredningsfolk og naturelskere i det skotske højland.
Siden den danske rigmand i efteråret 1997 købte det naturskønne Glefeshie gods med tilhørende jagtområde på 40 tønder land for godt 66 mio. kr. for næsen af flere naturfredningsorganisationer i forening, har danskeren været en torn, for ikke at sige en hel tjørnebusk, i øjet på skotterne.
Nu er der påny hældt benzin på bålet i den dansk-skotske klanfejde.
Klaus Helmersen vil nu til at genrejse skoven på sin ejendom i Cairngorms, der er hjemegn for et af de få tilbageværende store arealer med caledonisk fyrretræ i Skotland.
Til det formål har han ansøgt de skotske skovmyndigheder om tilskud på otte mio. kr.
Men værst er, at Helmersen mener, at genopretningen kræver nedskydning af 1000 hjorte og rejsning af et højt, næsten syv kilometer langt hegn, for at holde andre hjorte ude af to områder på godset, skriver den engelsksprogede Copenhagen Post på sin online-udgave.
Dette har i den grad gjort fredningsfolk og friluftsfolk gale i skralden. De forsøger i øjeblikket at få Glenfeshie gjort til ikke bare nationalt, men globalt folkeeje, på grund af sin unikke natur.
Folkene hævder, at de store hegn ikke bare er en skamplet i de flotte omgivelser, men også vil være til fare for masser af fugle, bl.a. flere truede arter som den sjældne tjur.
"Det står klart udfra Helmersens ansøgning om tilskud, at ejeren har en personlig trang til at indhegne den jord. Det er unødvendigt for at opnå målet for en naturlig genrejsning af skoven," siger Dave Morris, talsmand for Scottish Rambler's Association.
Fredningsfolk anklager også Klaus Helmersen for helt at ignore lokale interesser ved at nægte at møde dem og forhandle.
Den stedlige godsforvalter Karl Peter Lyhr forsvarer ansøgningen om tilskud, og begrunder det med, at det vil hjælpe med til at genoprette en vigtig del af Skotlands naturskat.
"Vi kommer til at levere et produkt til den skotske stat, og den betaler os en smule penge for det," siger godsforvalteren, der ikke ser det store problem.